- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
562

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Shakespeares Hamlet og dens Opførelse paa det kongelige Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en selvbehagelig Pedant, der nærede overdrevne Forestillinger om
sin Værdighed, besteg den engelske Trone. Shakespeare har en
Gang sagt denne Mand nogle Artigheder; men i Virkeligheden
var hans Respekt for ham mindre end Nul; og der mangler vist
ikke meget i, at han kunde udbryde med Hamlet til Horatio:

„Du véd jo nok, o Damon kær,
før sad Olympens Gud
paa Tronen her, nu sidder der
en ægte — ægte Toskilling!”

Heller ikke til den brødefmde Dronning manglede Shakespeare
et Forbillede. Det var ikke stort mere end en Menneskealder
siden, at Marie Stuart havde ægtet den Mand, der af alle ansaas
for hendes Husbonds Morder; og mellem alle Dronning Elisabeths
Tilhængere var det en afgjort. Sag, at hun var Medviderske i
denne Forbrydelse. Netop et Aar efter at Shakespeare var
kommen til London, faldt Marie Stuarts Hoved paa Skafottet.

Da Shakespeare udgav sin »Hamlet«, stod han netop ved
Slutningen af en Livsperiode, der havde været overordentlig rig
paa Om tumlinger og Oplevelser. Han havde omgaaedes Gøglere
og Skuespillere, oplevet Elsk ovsæ ven tyr, deltaget i æstetisk
Klubliv med den Tids bedste Hoveder og lærdeste Forfattere, haft
Adgang til de højere Kredse og været Ven med unge Adelsmænd.
Han havde set meget, tænkt meget, lidt meget, stridt meget, men
ogsaa nydt meget. Og af alle disse Oplevelser havde hans Sjæl
draget rig Næring; man ser det af hans senere Dramaer, af
Mesterværker som »Othello«, »Kong Lear« og »Macbeth«. Men
medens han i disse Skuespil har behandlet specielle Sider af det
menneskelige Naturel, har han i »Hamlet« gjort selve det
centrale i den menneskelige Sjæl til Genstand for sin Analyse: han
har vist os vort Indre med dets vildsomme Gange, vort Selv med
dels Faldgruber, vort Jegs Skyggesider, Selvfortærelse og Tvivl.
Og han har vist os hele denne Misere, vel at mærke ikke hos et
almindeligt eller dadelværdigt Individ, men hos et usædvanligt
Menneske, en idealt anlagt Natur, en fint dannet Intelligens, en
sædelig og pligtopfyldende Aand. Vi aner, at Macbeth maa
falde for Ærgerrighedens Dæmoner i sit Bryst; vi kunne forstaa,
at Skinsygens brændende Kvaler maa hærge Othellos Hjærte,
naar han saa let har vundet en saadan Kvinde som Desdemona;
vi kunne begribe, at Lear i sin kortsynede Forfængelighed maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free