Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Shakespeares Hamlet og dens Opførelse paa det kongelige Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løbe Panden mod Egoismens glinsende Mur. Men Hamlet;
hvorfor bukker han under? Han, i hvem det ofte forekommer os
Digterens eget Hjærte slaar, han, som stadig, hele Stykket
igennem er Genstand for Tilskuernes Sympati? — Vi synes ikke her
at sé den Fordring fyldestgjort, som vi stadig maa stille til den
tragiske Digter, at han skal vise os den retfærdige Skæbnes Dolk
i Melpomenes Haand.
Og dog; den findes der. — Hamiets tragiske Skyld er den,
at han har troet for meget; nu tvivler han for meget. Han
er uhelbredelig syg af den Tæring, man kalder Tvivlen. Hamlet
tror ikke mer paa nogen eller paa noget, mindst paa sig selv.
Han har »troet«, som de færreste tror. Troet med en
umiddelbar, gemytfuld Naturs Naivetet, troet — som der staar i et af
Kr. Richardts Digte — »at Judas var ond, og Kain var ond,
men ellers ingen«. Og selv om han ikke har været uvidende
om, at der var Lavhed og Ondskab i Verden, saa har han stadig
tænkt sig, at alt delte med Lethed lod sig overvinde, naar man
forholdt sig brav, naar man tappert bekæmpede det slette, altid
var rede til at bekende det gode eller være et Eksempel til
Efterligning. — Jeg kan forestille mig ham før den frygtelige
Katastrofe i hans Liv indtræffer: Faderens pludselige Død og
Moderens Hastværksbryllup med den Farbroder, han aldrig har kunnet
lide. Jeg kan tænke mig ham som dette Barn, dette unge
Menneske, fuld af god Vilje, ædel Stræben, lydig og fuld af Tillid
lige over for sine Forældre. Født under rige Forhold, aldrig
kendt med Savn af Livets Nødtørft, er han som en ædel Plante,
der er i Besiddelse af alle Vilkaar for Udfoldelsen af dens
ejendommelige Skønhed. Ofelia har skildret ham paa denne Tid:
.The courtiers, soldiers, scholars eve. tongue, sword
Th’ expectancy and rose of the fair state,
The glass of fashion and the mould of form,
Til’ ohservd of all observers! — — — ’)
En ædel Ærgerrighed har været hans eneste Svaghed; om det
kan kaldes Svaghed, at han i ét og alt har villet vise sig sin
’) Hofmandens Gje og den lærdes Tunge,
Krigsmandens Sværd, det skoime Riges Haab
og Rosenknop, de line Sæders Spejl,
Mønstret for Høviskhed, det fælles Maal
for alles Blikke–––-
(Lemhckes Oversættelse).
37*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
