Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Shakespeares Hamlet og dens Opførelse paa det kongelige Teater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
høje Stilling værdig. Han har elsket, elsket som man elsker
første Gang, uinteresseret, ydmygt, uden Hensyn til den elskedes
Stand og Stilling. Jeg ser ham skrivende daarlige Vers, der
svulme af Ungdom, skyldløs Attraa og ridderlig Tilbedelse, lige
saa tarvelige i Formen som lødige i Indhold. Han har set op
til sin høje, herlige Fader, han har elsket sin Moder med øm
Hengivenhed. Og han har været stolt og fuld af stille Fryd over
sine Forældres udmærkede Egenskaber. Fremtiden har han været
saa tryg for, at han næppe har skænket den en Tanke. Som
Livet gled hen for ham, en klar, solbestraalet Flod, saaledes har
han tænkt, det altid maatte blive ved at være. — Kun de
færreste Børn kunne tale med om et Barndomsparadis; men Hamlet,
han har kendt det.
Da kommer Slaget, pludseligt, voldsomt. — Faderen bliver
funden død i Slotshaven, med Legemet bedækket af det
væmmeligste Udslet; Moderen, der i Begyndelsen har larmenteret, ægter
næppe to Maaneder efter denne Farbroder, som Hamlet trods
al hans indsmigrende Venlighed aldrig har holdt af, og i hvis
Nærhed han altid har befundet sig uhyggelig. — Hamlet er
overvældet af Sorg, Vrede, Forbitrelse, Indignation. Hans Uvilje mod
Farbroderen forvandler sig til Had. Spørgsmaalet om Tronfølgen,
som før aldrig har foruroliget ham, sysselsætter nu ofte hans
Tanker. Men det er ham dog intet mod det harmevækkende
Faktum, at denne infame Person, denne »Toskillingskonge« ogsaa
har taget hans Moder fra ham. Moderen, som han har elsket,
højagtet og ønsket at kunne bære paa Hænderne, som han saa’
Faderen gøre. Moderen, som har været ham Idealet for
alle Kvinder! — Hamiets første Monolog er overordentlig vigtig
for Forstaaelsen af dette Forhold; den drejer sig udelukkende om
Moderen. Naar hans Moder kunde gøre det, hvordan
maa da ikke andre Kvinder være. »O Svaghed, dit Navn
er Kvinde!« — Saa kommer Vennerne, meddele ham, hvad de
have set, og nu bliver først den frygtelige Hemmelighed ham
aabenbar i hele sit Omfang.
Optrinet med Faderens Genfærd ryster ham til Vanvid.
Men allerede her skimtes Spiren til, Hamiets Svaghed: i det han
selvbedragerisk skyder sig bort fra at skride til Handling.
Under det første voldsomme Indtryk udtaler han, at han »med
saa snar en Flugt som Andagts Vinger eller Elskovs Tanker« vil
ile til sin Hævn. Dog allerede straks efter Genfærdets Forsvinden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
