- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
565

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Shakespeares Hamlet og dens Opførelse paa det kongelige Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

griber han til sin Tavle, for at skrive op: »at nogen smile
kan og altid smile og være dog en Nidding«. Hvor mangen
Digter og Filosof bruger ikke Pennen og Ordet som det Middel,
hvorved han kan slippe for at gøre noget alvorligt. Hamlet
narrer sig selv med at træffe Forberedelser: efter sin Samtale med
Horatio »finder han det fornødent at tage en Daaremaske paa«, og
slutter med et Suk over, at »Tiden er af Led. 0 hvilken Nød,
at jeg just til at rette den blev født!«. — Man ser, hvorledes
hans Sjæl allerede her er betændt af Tvivlen, hvorledes den
allerede her har svækket hans Karaktér og lammet hans Daadskraft.
Netop i selvsamme Nat, da Aanden viser sig for ham, var der
jo Lejlighed til at udføre den Geming, der er bleven ham
paa-lagt, at dræbe Faderens Morder. Nu ligger jo Kong Claudius,

drukken af Vin »paa Blodskamslejet«, netop nu kunde Hamlet

dræbe ham »i hans Synders fulde Flor«. Hvorfor gør han det
ikke?––––

Vi maa ikke tænke os, at Hamlet nogen Sinde har været
særdeles anlagt til Handling. Han har altid været en spekulativ
Aand, han har siddet paa de wittenbergske Avditoriers Bænke
og hørt lange dogmatiske Foredrag om Sjælens Forhold til
Legemet og om Filosofiens Beviser for Guds Tilværelse, og da Sorgen
overvælder ham ved Faderens Død, ønsker han sig atter tilbage
til hine Videnskabens Forgaarde. Men efter Genfærdets Aaben-

barelser har Grubleriets og Tungsindets Gift begyndt at rase i

hans Bryst og ikke alene undergravet hans Viljekraft, men ogsaa
hans Tillid til Menneskene og Tro paa Livets Realitet. Den
tillidsfulde Hengivenhed, han nærede for Moderen, er endogsaa i
visse Øjeblikke næsten omskiftet til Had. Ofelia har han opgivet.
Han, der som en Atlasbyrde føler Genfærdets Befaling tynge paa
sig, kan naturligvis ikke tænke mere paa Kærlighed; Tanken
om, hvorledes hin Daad skal udføres, maa optage ham helt.
Dette maa sikkert være Meningen med hans Besøg hos Ofelia.
At Hamlet har villel spille gal for sin elskede, er der ikke mindste
Grund til at antage. At hans Forstand i de første Dage efter
Mødet med Genfærdet har været noget rystet, og at han fra Tid til
anden endnu ikke er ganske normal, turde være temmelig rimeligt.
Jeg erindrer endogsaa, at den norske Karaktérskuespiller Isaksen
i Sommeren 1871, da han den foregaaende Vinter havde spillet
Hamlet, fortalte mig, at han havde opfattet Rollen ud fra denne
Scene og i det Øjemed gjort Studier paa det norske Sindssyge-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free