- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
566

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Shakespeares Hamlet og dens Opførelse paa det kongelige Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hospital Gaustad. Dette er dog næppe korrekt eller alt for vidt
drevet. Som Ofelia skildrer Hamlet for Polonius, har han villet
tage Afsked med sin Kærlighed for stedse: han tør ikke elske
hende; han vil ikke elske hende mere; hans Hævn bør nu alene
opfylde ham, og desuden — han véd nu fra Moderen, hvad en
Kvindes Kærlighed er værd. Hvor store Skuffelser, han har
maattet lide; Kvinder skulle ikke mere holde ham for Nar. —
Men Shakespeare har gennem hin Skikkelse, som beskrives os af
Ofelia, villet vise, hvor forfærdelig tungt Opgivelsen af denne
Kærlighed falder Hamlet, denne Kærlighed, som »40,000 Brødres
ikke kan opveje«. Og vi tro ham paa hans Ord: han har
virkelig elsket Ofelia, stakkels Hamlet, ellers vilde han ikke være saa
ubarmhjærtig mod hende, som han viser sig i III. Akts 1ste Scene.
Han har skudt hende fra sig; men han strider voldsomt med sig
selv, og de bitre Ord, han udslynger mod hende og hele Kønnel,
ere hans Hjærtes Skrig under Slagene af hans Beslutnings Svøbe.
Han flænger sit eget Hjærte. medens han saarer sin elskedes.

Det forekommer os, at man har misforstaaet. denne Scene
paa det kgl. Teater, og dersom den dygtige svenske Skuespiller
Lindberg, som man meddeler os, har opfattet den saaledes, saa
skulde man have vogtet sig for at eftergøre hans Fejl.

Efter at Hamlet i den berømte Monolog — som
Æstetikerne altid meget rigtig har gjort til Centralpunktet i Stykket, og
hvoraf det fremgaar, at Tvivlen er Grundtrækket i den
Karakter, Shakespeare her har villet fremstille, og at den virker som
Stykkets tragiske Skæbne — efter at Hamlet i denne Monolog
har aabnet sin Sjæls hemmelige Rum for os, opdager han
pludselig , at han ikke er ene. Ofelia belurer ham, eller han tror det i
Øjeblikket. »Ofelia den fagre« skal da ikke udtales med øm
Hyldest; »the fair« er aabenbart et Høflighedsadjektiv, som
enhver ung Dame i hin Tid, selv om hun i Virkeligheden ikke var
saa »fager«, kunde gøre Fordring paa; — tvært imod, det maa
udtales, som om Hamlet samtidig sagde ved sig selv: »Ah, Jfr.

Ofelia belurer mig! — Skulde hun have opdaget mig, hørt, hvad
jeg næppe vilde lade Væggene høre?« — altsaa overrasket, halv
sagte, garderet; og nu skal de følgende Replikker i
Overensstemmelse hermed fremsiges med kold Spydighed, der paa Grund af,
at Kærligheden til Ofelia ved Synet af hende mere og mere faar
Magt i ham og atter og atter drives tilbage, til sidst slaar over i
Raseri. Bestandig alluderer han under hele denne Replikveksel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free