- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
571

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. mag. H. Schwanenflügel: Shakespeares Hamlet og dens Opførelse paa det kongelige Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Derimod turde vel Polonius være en for vanskelig Opgave
for en ung treogtyveaarig Skuespiller. — Polonius er da først og
fremmest ikke blot nogen gammel, snakkesalig Nar. Han kan være
det, det er sandt; men han har ikke værel det fra Begyndelsen
af. En Vismand taler igennem ham, da han giver sin Søn Laértes
Raad ved dennes Afrejse til Paris. Gwinner, Schopenhauers
Biograf, fortæller, hvorledes den store Filosof næsten daglig
ind-præntede sig denne Levevisdom. Men det er vist, at alle de
Hensyn og alle de Forsigtighedsregler, Hoflivet i over Aar og
Dag har vænt Polonius til at iagttage, undertiden kan gøre ham
dum, og Tidens Fordring, at man skal forstaa at belægge sine
Ord paa den sirligste Maade, kan ofte gøre ham vrøvlevom. —
Denne dramatiske Figur maatte fremstilles med stor Finhed og
Varsomhed. At Hamlet gør Nar ad ham, maa ikke vildlede
nogen. Netop en Mand som Polonius maa irritere en Hamlet.
Polonius, hvis Trosbekendelse er ubetinget Loyalitet og
under-saatlig Ærbødighed lige over for den Mand, der beklæder Tronen,
og hvis Katekismus er Hofceremoniellet, maa ved sin Opførsel
stadig udæske den haanlig-overmodige Ironi hos Hamlet, der paa
én Gang har faaet Lejlighed til at opdage alt det hule og
ormstukne, der gemmer sig bag Hoflivets glimrende Skal. Han kan
vel ikke hade Polonius, da denne ingenlunde tør kaldes slet,
men han maa i sin syge Sandhedsiver stadig forarges ved dennes
servile Behagelyst. Polonius maa forekomme Hamlet som en
sand Type paa den store Mængde Mennesker, der paa Jagt efter
alt udvortes har tilsat hele det indvortes Menneske, og nu ere at
ligne ved Dukker, der bevæges ved en skjult Mekanisme. —
Polo-nius sfaar i Stykket som Hamiets diametrale Modsætning. Dog
ogsaa her er maaske noget idealt gaaet til Grunde — hvem véd?
Eller skulde det være en Paradoks, at der, ved stadig at ofre til
Konveniensens Guldkalv, ved bestandig at bøje sig for det, der paa
en given Tid har Magten i Samfundet, ved at gøre Moden til
sin Afgud, gaar langt flere Sjæle tabt end ved virkelig store
Synder? —

Hvad Udførelsen af selve Hovedrollen paa vor
Nationalscene angaar, da vilde det baade være uretfærdigt og
utaknemmeligt ikke af erkende, at Hr. Emil Poulsen havde glimrende
Momenter i sit Spil. Var end den Scene, hvori han har høstet
mest Ros (Scenen med Ofelia), efter vor Formening ikke den
heldigste — ti det maa staa fast, at Shakespeare aldrig har

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0583.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free