Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Fru Camilla Collett: Ogsaa lidt „om Erindring og Fantasi“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar jeg har slukket Lyset og lukket Øjnene, stiger der
først et menneskeligt Ansigt op for det indre Syn, der straks
veksler i et andet og saa i en ustandselig Række, det ene efter
det andet, det ene ud af det andet; det er ofle de største
Kontraster, der afløser hinanden, skjønne og hæslige, ophøjede og
latterlige, men alle bære de den menneskelige Lidenskabs
stærkeste Præg. Et ophøjet Ileltefysiognomi kan veksle med en
Pjerrots, det dejligste, mest henrivende Kvindeansigt, hyppigst med et
bedende, smertetvunget Udtryk, til en Lady Macbeths
rædselsvækkende, forstenede. Det underholder, det morer — det kan
smerte som en stum Bebrejdelse, fra en længst forspildt, grusomt
undertrykt Kunst.
Forfatteren berører i sine Betragtninger over Erindring og
Fantasi etsteds den mystiske Halvtilværelse, som vi kalde Søvnen.
Han benævner den »en mørk, absolut indholdsløs Afgrund,
hvorover kun Erindringen formaar at slaa en Bro«.
Jeg er ikke ganske enig med ham i at kalde den saa.
Der gives endnu et mægtigt Bindeled mellem »i Gaar og i Dag«,
og det er Drømmene.
Mange Mennesker har den Ævne at drømme sandt. I en
vis Grad besidder ogsaa jeg denne Ævne. Ikke saaledes at
forstaa, at det, som Drømmen forespejler os, bogstavelig gaar i
Opfyldelse. Den former sig kun paa en allegorisk-billedlig Maade.
Naar jeg drømmer om del eller det, ofte noget ubetydeligt, dumt
noget, men i en bestemt Forbindelse, saa ved jeg, hvad
Klokken er slagen. Jeg ved, at hvor fredelig Dagen kan ligge for
mig, vil Livet have én, eller maaske flere af sine Pile at udsende.
Det hjælper ikke, hvor trøstende man ræsonnerer: ak was! det
er træt nu, renonce, Beholdningen er udtømt, nej, den ikke
ventede kommer. I tidligere Dage kunde disse Drømme, i sin
mærkværdig sikkert varslende Billedskrift, have noget næsten
poetisk formfuldendt, jeg maatte ofle fortælle dem — med Alderen
taber det sig i det mere formløse, usammenhængende, som straks
vil smutte os af Hukommelsen, naar vi forsøge at fastholde det.
Et fortjæner maaske endnu at bemærkes, naar vi tale om
Drømme, og det er den Bolle, Følelseslivet spiller i dem, man
kan næsten sige i samme .Mon forstærket, som Ævnen til at
skabe og fastholde Billederne aflager og svækkes. Aarsag og
Virkning staa her ikke altid i et rimeligt Forhold. Man kan
vaagne i Efterdønningen af den stærkesle Bevægelse: Skræk,
’tilskueren. 1884. 38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
