- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
582

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

en Samling Digte, der bar Forfattermærket A. Siden den Tid
har han skrevet i alt en Snes Bøger.

II.

Han har ved disse Bøger blandt andet tilkæmpet sig en
Position som en af Nutidens fineste engelske Kritikere, én, hvis
Domrne vidne om en sjælden kritisk Takt og sjælfuld Forstaaelse
af Literatur, om de end ingenlunde altid ere uimodsigelige. Hans
Stilling som Kritiker betegnes blandt andet ved hans Aands vide
Omfang, ved dens frie Alsidighed. Derved faar hans Virksomhed
i engelsk Aandsliv et særligt Præg, en bestemt Tendens; den
faar en polemisk og en positiv Side. Den engelske Aand ejer
efter Matthew Arnolds Anskuelse som Ejendommeligheder de lo
Egenskaber: Energi og Retskaffenhed, medens den gennemgaaende
mangler Aabenhed og Klarhed og en hurtig og bøjelig Intelligens.
Mod det, der for ham staar som Skyggesiderne i denne
Karaktersammensætning, er hans Polemik rettet. Han har Øje for og
holder Øje med, hvor let den angelsaksiske Aand har ved at
skrumpe ind til tør Ensidighed eller svulme op i Overdrivelse,
ved at størknes lil harok Særhed, forme sig til Uskønhed, lægge
sig til Ro i Selvforgudelse og omhegne sig med en Mur af
Filisteri. Han skriver f. Eks. et Sted, at Englænderne, stor som deres
Frihed er, i alle deres Forandringer ere gaaede frem efter blot og
bar praktiske Synspunkter: »Hvad der var dem utaalelig ube-

kvemt, have de undertrykt, og da de have undertrykt det, ikke
fordi det var ufornuftigt, men fordi det var praktisk ubekvemt,
have de sjældent, idet de undertrykte del, appelleret til
Fornuften, men altid, om muligt, til et eller andet Præcedens eller
Fonn eller Bogstav, der tjænte som et bekvemt Redskab for deres
Hensigt, og der sparede dem for Nødvendigheden af at ty til
almindelige Principer. De ere saaledes i en vis Forstand af alle
Folk bleven det mest utilgængelige for Ideer og det mest
utaal-modige ved dem, — utilgængeligt for dem paa Grund af deres
Mangel paa Fortrolighed med dem, og utaalmodigt ved dem, fordi
de ere komne saa godt ud af det uden dem, at de foragte dem,
der, uden at være komne saa godt ud af det som de selv, stadig
gøre Væsen over, hvad de selv saa godt have kunnet undvære.
Men der er sikkert heraf i dette Land fulgt noget af en
almindelig Kuen af den rene Intelligens: Filistæa er kommen til af os

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free