- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
583

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at blive anset for det sande forjættede Land, og det er alt andel
end det; den fødte Elsker af Ideer, den fødte Hader af
Trivialiteten maa i dette Land føle, at Himlen over hans Hoved er af
Messing og Jærn. Den, der er begejstret for Ideen, for Fornuften,
værdsætter Fornuften, Ideen i og for sig selv; han værdsætter
dem uden Hensyn til de praktiske Bekvemmeligheder, som deres
Triumf kan forskaffe ham; og den Mand, der anser Besiddelsen
af disse praktiske Bekvemmeligheder for noget i og for sig
tilstrækkeligt, noget, som erstatter Manglen eller Opgivelsen af
Ideer, af Fornuft, er i hans Øjne en Filister.« *) Man kan mene, at
Arnold ikke har Ret i sin Paastand om den engelske Aands
Utilgængelighed for Ideer, hvor denne Aand naar sin højeste
Udvikling, man kan være uenig med ham i den Ringeagt for
Ideernes Manifestation i den haandgribelige Virkelighed, som
skinner igennem hans Ord, i det Fejlsyn hos ham, at en Ide, der
søger et give sig Udtryk i Virkeligheden, derved ophører at være
Ide, — man vil dog næppe kunne nægte, at hans Karakteristik
af den engelske Aand indeholder megen Sandhed, og — hvad
der i denne Sammenhæng er det vigtigste — det er i ethvert
Tilfælde det Syn, som ligger til Grund for Karakteristiken, der
bestemmer hans særlige Stilling. Ti lige over for en Raceaand
af denne Beskaffenhed, som tilmed efter hans Opfattelse i Tiden
efter den franske Revolution har befundet sig i en lang Periode
af Selvkoncentrering, maa Opgaven, den positive Del af
Reform-Opgaven, blive den at smelte det størknede i Folkeaanden. at
rive den løs fra det blot og barl praktiske, som den er udsat for
at kline sig fast til, at bringe den ud under aaben Himmel med
vid Udsigt til alle Sider og med en frisk Sirøm af Ideer strygende
hen over den. Hvad don engelske Kritik da for Tiden har at
gøre er i Følge Arnold, uden nogen som helst praktiske, politiske
eller andre Hensyn »at kende det bedste, der kendes og tænkes
i Verden og, ved paa sin Side at gøre delte kendt, at skabe en
Strøm af sande og friske Ideer«. Han definerer altsaa Kritiken
som »en interesseret Bestræbelse elter at lære og udbrede det
bedste, der kendes og tænkes i Verden.«

Da der nu selvfølgelig ogsaa udenfor England trives mange
af Verdens bedste Ideer, da desuden den særlig engelske Idestrøm
nok skal gøre sig Immærkelig for en Englænder, bliver det i
Følge Arnold den engelske Kritikers Pligt at lægge megen Vægt

’) Essays in Criticism, 3d Ed. 191—92.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free