- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
585

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stil, den alt for rige, alt for tunge Prosa, som uden Takt hengiver
sig til sine Luner, og som han finder selv hos store engelske
Forfattere, — og i Modsætning til den korinthiske Stil, de ledende
Artiklers Stil. der er uden Sjæl, glimrer uden Varme, har Kraft
uden Ynde, kun vil opnaa sine Øjemed, skade sine Modstandere
og nyde sin Sejer. En Forfaller som Macaulay støder ham ved
den stærke og gennemgaaende Retorik i Stilen. Matthew Arnolds
egen Prosa har Karaktermærker af den Stil, han anser for den
ideale; den er varmblodig og kraftig og dog yndefuld og smidig,
dens Sproglegeme rødmer sundt som et karsk Legeme med friskt
Blod, den er klassisk klar og dog moderne levende, fri og utvungen
og dog fint behersket, skær og overlegen og dog fuld af indre
Bevægelse.

Som Aarer gennem hele Arnolds Kritik, givende Næring
til den, krydser der saa, skjult, utydeligt eller aabenbart,
Spørgsmaal som disse: i hvad Forhold staar dette Værk til vort eget
Liv? hvad kan hin Aand gøre for os og hjælpe os til? hvad kan
denne Aandsfrembringelse give os, den moderne Tids Børn, hvad
skulle vi dømme om den? Ikke saaledes, at hans Kritik slæber
sig tungt moraliserende af Sted og slutter af i en moralsk Lære.
Saare langt fra! Men han føler sig som bevæget Søn af sin
bevægede Tid, kæmpende og arbejdende midt i dens Kamp og
Arbejde, med et varmt og fast Tag i Livet, med stærk Følelse af
Ansvar overfor Livet og derfor stadig med det Spørgsmaal paa
Læben: hvorledes leves der bedst? Som indirekte Svar paa dette
Spørgsmaal eller halve Svar eller Antydninger af Svar eller Hjælp
til at besvare det vokse hans Arbejder frem og bære Mærke af
deres Oprindelse. Han fremhæver med stærkt Eftertryk det
moderne Element hos Heine. En Skikkelse som Mark Avrel faar
yderligere Interesse for Arnold ved, at han ser ham levende i et
Samfund og paa en Tid, beslægtede med dem, hvori vi selv leve;
den grublende Kejser bliver for ham »en særlig Ven og Trøster
af alle klarhovedede og samvittighedsfulde og dog renhjærtede og
opadstræbende Mennesker, ganske særlig i saadanne Tider, der
gaa ved Synets Hjælp, ikke ved Troens, men dog ingen aaben
Udsigt have.« Poesien bliver for ham i sin dybeste Grund en
Kritik over Livet, en Digters Storhed kommer til at bero paa
hans »kraftige og skønne Anvendelse af Ideer paa Livet, — paa
Spørgsmaalet: hvorledes skulle vi leve«; Digtere som Wordsworth,
Scott og Keats tilhøre i hans Øjne mindre Kulturstrømninger end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free