- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
587

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Og stille deres Hverv tilendebringer;

ved fortsat Daad de gør vor Larm til Skamme;

naar vi er borte, deres Stræben varer ’).

III.

Det var, som all sagt, i 1849, at Arnold debuterede som
Digter. Hans Poesier bestaa til Dato i alt væsenligt af en
Tragedie, Merope, i græsk antik Stil (1858) uden synderlig
Betydning, og af to Bind samlede Poesier, sidste og fuldstændige
Udgave fra 1877; (et mindre Udvalg i ét lille Bind har han selv for
kort siden besørget). Det er paa Poesierne i de to Bind, at hans
Betydning som Digter hviler, — som man ser, en ikke
omfangsrig Grundvold, men en desto mere ejendommelig.

Digtsamlingen fra 1849 hed The Strayed Rei’eller, and other
Poems. Den har taget første Del af sin Titel fra et Digt, hvori
der fortælles om en græsk Yngling, som paa Vejen til en
Bakkhus-fest er kommen forbi Try liersken Kirkes Palads, har betraadt
Gaarden, har drukket af Vinskaalen paa Alteret, er sunken
slumrende ned paa Søjlegangens Trappetrin og har sovet dér, til
Aftenen er brudt frem. Han vaagner, ser Kirke staaende foran
sig og taler til hende: »Du staar, smilende ned paa mig; — din

højre Arm, lænet op imod Søjlen dér, støtter din bløde Kind; din
venstre holder, løst hængende, det dybe, vedbendoi nbæltede Bæger,

jeg holdt lige nys Jeg ser Aftenduggen, samlet i tykke

Perler, fordunkle Agat-Smykkets Stene paa din hvide Skulder«.
Kirke byder ham mere af den vinfyldte Skaal, hvor »den røde,
skummende Saft, overstrøet med mørke Frøkorn, gløder gennem
det fine. rødmende Marmor«. — og Ynglingen sover atter ind
for en Stund Kirke kalder paa Ulysses, som dvæler hos hende,
og han kommer i sin Sømandshue og korte Vams, mager og med
hurtigt Blik, og spørger, hvem Ynglingen er, som sidder dér i
Søjlegangen, betynget af Yin og Søvn, »bøjende ^in hvide, fine
Hals ned imod Bægerets vedbendkransede Rand, medens de klare,
glimtende Yinblade, der krone hans Haar, falde frem og blande
sig med de morke Vedbendplanter«. Ynglingen vaagner atter, og
paa Ulysses’s Tiltale beretter han, hvad den gamle Silen har
fortalt ham, naar han i Middagens Solskin sad hos ham, medens

’) Oversat i „Nær og Fjæm‘, Nr. 407.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0599.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free