- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
588

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hans Favner nede ved Vandet besprængte hans visnende Krans.
Han beretter, hvad Silen har fortalt ham om de lykkelige Guders
Syner, hvorledes de med skinnende Øjne se ud over Jorden og
Menneskenes Færd: »De se Tiresias siddende med Stav i Haand

paa den varme, græsrige Asopus’s Bred, med Kaaben trukket over
hans gamle blinde Hoved, i sit Indre grublende over Thebens
Skæbne. De se Kentavrerne i Pelions øvre Kløfter, i Strømmene,
hvor rødbærrede Rønnetræer om frynse de klare, brunlige, lave
Kær, med dryppende Flanker og Hovederne løftede stolt op,
snusende mod Bjærgvinden. De se Inderen drivende, med Kniv i
Haand, med sin skrøbelige Baad fortøjet til en flydende 0, der
er tykt omflettet med storbladede, lavt-krybende Melonplanter og
med den mørke Agurk; han høster og sluver dem hen, —
drivende, drivende; - rundt om ham, rundt om hans grønne
Høstplet, flyde Søens kølige Bølger, og Bjærgene omgive dem.« Og
de se Skytheren paa den vidtudstrakte, bølgende Græssteppe holde
Maaltid af Hoppemælk og bagt Brød i sin Vogn, medens
Vejsporet foran ham strækker sig lange Mile som en lige, sort Linje.
Og Færgen se de paa den ensomme khorasmiske Strøm,
forspændt med to snøftende Heste, der svømmende trække Baaden,
medens en Høvding i Forstavnen styrer dem med Raab og rystet
Spyd; men agter ude krybe Købmændene i de lange Kapper blege
sammen ved Siden af deres Rigdom af Silke og Balsam, af Guld
og Elfenben og Ædelstene, medens den tungt ladede Baad
stønnende svinger i de gule Hvirvler. Og Guderne se »Heroerne,
siddende i det mørke Skib paa det skumløse, violblaa Hav, der
hæver sig i lange Bølger, nærmende sig ved Solnedgang til de
saliges Øer«.— Vel er nu Digtets Moral eller Pointe den, at
Skjaldene ogsaa se disse Syner, men at Guderne have lagt den Lov
paa dem, at de maa lide de samme Kvaler som de, om hvem de
synge, at de maa blive, hvad de synge. Men det, som mest
præger sig i Sindet af dette Digt, er den Række af kaméfine
Billeder, som drq^er sig forbi én: den hvilende Yngling, den staaende
oprejste Kvindeskikkelse, den magre, skarpøjede Ulysses, den
gamle, blinde Spaamand, de badende Kentavrer, den langsomt
drivende Inder i Baaden, Skytheren paa Steppen,
Købmandsfærgen i Strømmen og Halvguderne ved Solnedgang paa det store
Hav. Det har ofte bragt mig til at tænke paa den første Gang,
jeg saa’ den bekendte, antike Portland-Vase i British Museum i
London: dens Stativ blev ved et Urværk sat i Bevægelse, og Va-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0600.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free