Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sen drejede sig langsomt rundt for Øjet, saa Skikkelse for
Skikkelse af Sidernes fine, hvide Glas-Basrelieffer mod den dunkelblaa
Grund sagte dvælende gled forbi.
Denne Ævne til skarp, knap og fin Skildring, som fra
første Færd har været til Stede hos Matthew Arnold, genfindes
atter og atter rundt om i hans Poesi og er et betegnende Træk
i den. Det er ofte, som om de Linjer, hans Pen drager, var
Linjer i en Radering, der saa til sidst staar færdig, skarpt og
stemningsfuldt. Disse Raderinger udføres tit rent i Forbigaaende,
næsten parentetiske, som naar der til Anskueliggørelse af en
Yngling bruges Billedet af »en ung Cypres, høj og mørk og rank, der
i en Dronnings afsondrede Have kaster sin tynde, mørke Skygge
paa det maanebelyste Grønsvær ved Midnat, ved en boblende
Kildes Lyd«, eller naar der om et Mærke, prikket med en Naal
paa den blottede Arm, siges, at det var saa fint som en Kinesers
malede Arbejde, og Kineseren saa tegnes i faa Linjer: »saaledes
som en kyndig Arbejder i Peking prikker med Sinnober en klar
Porcellæns Vase, en Kejsers Gave, — ved tidlig Morgen maler
han og hele Dagen igennem, og naar Aftenen kommer,
oplyser Lampen hans opmærksomme Pande og tynde
Hænder« (Sohrab and Rustum). Ofte staar Billedet mere
selvstændigt; man finder f. Eks. et lille Landskabsrids ved Bretagnes
Kyst, hvor Iseull, Enke efter Ridderen Tristram af Kong Arthurs
Hird, nu bor ensom og stille med sine to smaa Børn: det er en
Hulning i den røde Lyngslette ved Havet:
„Denne Kreds af aaben Jord er lys og gron: Lyngen, som kryber tæt
helt omkring, vokser ikke her; men det blege Græs er bestrøet med
Klippeblokke og mangen splintret Masse af aaret, hvidtglimtende Kvarts og hist og
her punkteret med Kristtomtræer og Enebær. I Aabningens jævne Midte stod
der tre Kristtorntræer Side om Side og dannede, varm af Vintersolen, en
Skærm af skinnende Gront. isprængt med skarlagenrøde Bær, Kramsfuglens
Føde. Under de glimtende Kristtorntræer staar Iseult og giver Agt paa sine
legende Børn.*
Eller man ser Iseult med de trætte Træk, efter at Dagen og
Børnenes Leg er til Ende:
„Og nu vil hun gaa hjem og sagte lægge sine leende Born i deres
Sænge og lege en Stund med dem, for de sove; og saa vil hun tænde sin
Sølvlampe, som Fiskere, der trække deres Net gennem de barske Bølger fjærnt
ude langs med denne Jærn-Kyst, kende som en Stjærne, og hun vil tage sin
Brodere-Ramme, og dér vil hun sidde Time efter Time, idet hendes Guld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
