- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
590

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lokker strejfe over den, kun løftende sit blødt bøjede Hoved for at give Agt
paa sine Børn eller for at lytte til Vinden.4 (Tristram and Iseult).

Der er i saadanne og lignende Skildringer hos Arnold noget, der
minder, synes mig, om den fuldstændig fnugløse Skærhed og den
Skarphed i Omridset, Paludan-Muller kan lægge i sin Billed-Kunst;
jeg tænker paa en Strofe som denne:

Der sidder hun, og Knæet Armen støtter,

Mens Haanden slutter om den fine Kind;

Der sidder hun og tænker, eller lytter

Til Aanders sagte Røst, for Verden blind, —

eller den dødsdømte Vestalindes Nedstigning i den aabne Grav,
eller Adonis, der hviler ved Proserpinas Fødder i Underverdenen.

Der er sikkert hos Arnold i denne Skildringens Knaphed,
Sluttethed og Sikkerhed, der stundom kan gaa over til en vis
Tørhed eller Goldhed, en Paavirkning fra det antike Grækenland.
Sansen for Antiken, eri ganske anderledes sjælfuldt forstaaende
,Sans end den, det attende Aarhundrede ejede, har holdt sig i
Englands Aandsliv lige fra Shelleys og Keats’ Tid til vore Dage
og har afsat sine Mærker i dets Literatur. Jeg har alt berørt,
hvor stærkt Arnolds Væsen i det hele har følt sig draget til
den gammel-græske Aand, og det er utvivlsomt, at hans Studium
af dens Digtekunst har paavirket hans egen poetiske Stil i den
angivne Retning. I Fortalen til de samlede Digte fra 1853
fremhæver han Klassikerne som et frugtbarere Studium end
Shakespeare for den, der som udøvende Digter vil studere den poetiske
Kunst. Han savner hos Shakespeare de gamles »strænge og
samvittighedsfulde Selvbeherskelse«; han finder, at han staar
tilbage for dem i »Æmnets nøjagtige Begrænsning, den
samvittighedsfulde Forkastelse af Overflødigheder, den simple og strænge
Udfoldning deraf fra den første Linje af Værket til den sidste«.
Det er blandt andet saadanne Egenskaber, Arnold i sit Studium
af de antike Digtere har fæstet sin Opmærksomhed paa. Derved
har han tilegnet sig eller skærpet den Virkelighedssans og den
kortfattede Troskab mod Naturen, der udmærker hans Skildring.
Saa godt som aldrig er han i sin Beskrivelse romantisk, det vil
sige: han søger ikke at opnaa Virkning ved andet, end hvad der
i Følge Naturens Love hører det skildrede til. han drager intet
vilkaarligt-fantastisk ind med. Det vil kunne ses og forstaas
tydeligt, naar vi sammenstille to Skildringer af det samme Moment,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0602.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free