Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ild. Og længe, i det fjærne Mørke, flammede Balders Baal; men svagere
glimtede det, da Stjærnerne hævede sig højt; Legemerne vare fortærede, Aske
kvalte Baalet. Og ligesom i en hendøende Vinter-Ud et forkullet
Brændestykke , naar det falder, danner en ftegn af Gnister, saaledes faldt Baalet
sammen med en Regn af Gnister, der gjorde Havet rundt om rødt; og alt var
mørkt."
Naar jeg om Arnolds Skildringer har brugt Udtrykket
Radering, saa er det alligevel ikke udtømmende; det siger for lidt,
navnlig om hans Naturskildringer. Der kan være over dem og i dem
en Luft og en Horisont, en klar Skærhed og kølig Friskhed, der
til Sammenligning fordrer det stemningsfulde og omhyggelig
udførte Landskabsbillede, eller rettere som giver en Duft og et Pust
af selve Naturens og Friluftens frodige Fylde, Friskhed og
dulmende Ro. Eksempelvis anfører jeg her nogle faa saadanne
Skildringer. Her er f. Eks. et Naturbillede fra Ætnas øverste
Vegetationsbælte, hvis Sandhed jeg ganske vist ikke kan kontrollere,
men hvis Anskuelighed og Friskhed synes mig stor:
,Vejsporet snor sig ned til den klare Strøm for at skyde sig over det
glimtende lave Vand; dér holder Kvæget af at samle sig paa deres Vej til
de høje Bjærg-Græsgange og at dvæle, til de plumpe Kohyrder drive dem
over, knædybt i det kølige Vadested; ti det er den sidste af alle de
skovrige, høje, kildevædede Dale paa Ætna, og Middagens Straale brydes dér af
Kastanjegrene ned ad Dalens stejle, grønne Sider; Luften forfriskes af den
springende Strøm, der kaster en evig Stænkregn over Træernes mosdækte
Rødder og over Aarer af Grønsvær og lange mørke Skud af Vedbendplanter
og duftende Hængeklokker af Hyacinther og over de sene Anemoner, der
over-hylle dens vaade Bredder; men Eng og Strøm og Grønsvær og
Kastanjetræer ende her; hinsides dette ligger Ætna nøgen i den hede Middags brede
Glans, uden Skygge, Skraaning bag Skraaning, op til Spidsen, — Spidsen, om
hvilken de hvide Skyer tumle." (Callicles’s første Sang i Empedocles on
Etna).
Eller i store, brede Træk skildres en Maaneskinsaften paa den
engelske Kyst ved Dover:
„Havet er roligt i Aften. Det er fuld Flodtid, Maanen ligger smukt
over Havstrædel; — paa den franske Kyst glimter og svinder Lyset; Englands
Klipper, skinnende og udstrakte, staa ud i den rolige Bugt. Kom til Vinduet,
Aftenluften er mild! Kun hører du — lyt! — fra den lange Linje af Skum,
hvor Ebben møder Sandet, der ligger hvidt i Maanelyset, det skurende Døn af
Smaasten, som Bølgerne drage tilbage og ved deres Genkomst kaste op paa
den høje Strand, du hører det begynde og holde op og saa atter begynde,
med skælvende, sagte Fald, og bringe Tungsindets evige Tone ind." (Dover
Beach).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
