- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
605

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Kommunelærer P. Lauridsen: Kongo. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Unge vade i Land for at tilbringe Natten paa en 0 i Fred for de
afsky lige Krokodiller, hvis egne Unger netop ere i Færd med at
krybe ud af Æggene og løbe Spidsrod mellem deres utallige
Fjender — Storkene, Ibisserne, Ichneumons — ja efterstræbte af
deres egne unaturlige Fædre, der ikke ynde store Familier. —

Vaaren glider over i Sommer, og saa følger nogle Ugers
bedaarende Ensformighed. Regnen mindskes, og paa Skønhedens
Tinde staar Naturen stille i sød Selvbeskuelse.

Da farer Stormkongen hen over Skoven. Luften svangres
af Elektricitet, Skyerne taarne sig op med Stormens II, Tordenen
drøner, og Regnen styrter ned i sønderbrudte Strømme, ikke
længere den milde Genopvækker af en stivnet Jordbund, men den
haardhaandede Ødelægger af skrøbelig Skønhed. Hvor Johnston
forstaar at male disse Oprør over den brede Strøm.
Skydannelserne , der i nogle Minutter med fantastisk Hastværk fylde den
halve Horisont, deres snehvide Hoveder, deres II, Lynenes Zigzag,
Stilheden over den mægtige Flod, der ligger som et Baand af
smæltet Sølv, indfattet i palmesmykket Ramme, Angsten,
Forventningen, der gaar lorud for Oprøret, og saa Udbruddet selv. der i
sit første Anslag synes at indlede en storartet Naturkatastrofe,
Farveovergangene, Stormen, den brusende, faste, fremadskridende
Mur af Regnbundter, der næsten virke kvælende i Anløbet. —
Eller Mellemrummene mellem disse Udbrud, hvor Naturen lig en
lidenskabelig Kvinde synes at angre sin egen Vildhed. Himmelen
er da et svagt, falmet Blaat, Landskabets Farver taageslørte og
milde, og gennem en gylden Skumring, medens Palmeøerne synes
at flyde paa Strømmens Guld, og store Fugle med tunge Vingeslag
søge til deres Hjem hinsides Floden, glider Dagen langsomt over
i den begsorte Nat.

Alnaturen hidses af den brændende Sol. Den hede,
vædetunge Luft aander umættet Begær; Planteverdenen raser i
vegetative Orgier, alt er yppig Sanselighed, feberglødende Attraa.
Flodhestens støjende Elskov og Krokodillernes Hyl fylde Nattens
Stilhed, og selv Mennesket drages ind i disse Udskejelser. Det er
Høst, Frugterne indsamles. Sukkerrøret skæres, og af dets Safter
gæres en berusende Drik, der fremkalder mangen vild Udsvævelse.
Det er paa Tide, at Naturen selv lægger sin stærke Haand paa
Oprørerne; den udskejende Verden maa renses med Ild. Saa
standser Regnen, Jordbunden tørres, Floderne svinde, overskyllede
Øer komme atter til Syne, Damme og Søer forsvinde; hurtig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free