Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Kommunelærer P. Lauridsen: Kongo. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
andre. Legemsbygning, Hudfarve, Sprog, Sæder og Idékredse,
Redskaber, Vaaben og Ornamentik spille inden for en fælles
Grænse. Svahilifolket ud for Zanzibar ligner Angolenseren,
Vagandasproget i Kong Mfesas Rige lyder de samme grammatiske
Love som Bakongostammens ved Set. Salvador paa den modsatle
Side af Verdensdelen, og Stanleys østafrikanske Ledsagere kunde
til Nød gøre sig forstaaelige for Stammerne langs den mægtige
Strøm. Dette store sydafrikanske Folkelegeme adskiller sig saa
vel fysisk som sprogligt skarpt fra Nordens Negere og kamitiske
Folkeslag og fra Sydens Hottentotter-Buskmænd. Som Regel er
Typens Skeletbygning, særlig Hjærneskallen, smækrere end vor.
Skulderpartiet og Armene ere stærkt udviklede, medens Benene
ere forholdsvis svage og uden kraftig Læggedannelse. Individet
er magert, det har den hvide Mands Højde, men langt fra hans
Vægl. Hudfarven gennemløber alle Afskygninger fra det mørkeste
til det lyseste brunt, gennemdæmret af rødt, men helt sorte
Mennesker findes lige saa lidt her som noget andet Sted i Verden;
strængt taget ere »hvide« og »sorte« kun overdrevne Talemaader.
Klædningens Grundelement er den firkantede »Panno« af Katun
eller Græsstof, fastholdt om Lænderne af Hoflesnoren. Hos
Mændene hænger dette Skørt i Folder ned over Benene, hos
Kvinderne knyttes dels Snipper op over Brystet, der sjælden
bæres til Skue. I Kystegnene smykke Høvdingene Overkroppen
med aflagde evropæiske Husar- og Admiralsuniformer, medens
Panno’en og de nøgne Ben stikke ud for neden og danne
Karikaturer, der vilde gøre Virkning i et Panoptikon. Paa mange Steder
i det indre forsvinder celv Panno’en og kun Hoflesnoren bliver
tilbage. Kvinderne gaa nøgne i Hjemmet, og naar de gaa
ud, slikke de nogle friske Maniokblade i Snoren. I de tropiske
Egne ere Klæderne mere til Pynt end til Beskyttelse. Tatovering,
Sminkning, Farvning og andre Hudprydelser ere i Brug tværs
gennem Verdensdelen.
1 naturlig Intelligens synes Banluen at staa over de fleste
Naturfolk, og i selvisk Snedighed overgaar han selv den alminde-
lige Europæer. Den sydafrikanske Mand beherskes ikke af moralsk
udviklede Følelser, men af en særegen Fetishfrygt for det onde,
som han søger at berolige ved sofistiske Kneb og diplomatiske
Krogveje. Han er Positivist til Neglespidserne, praktisk, materiel,
utilgængelig for genstandsløst Sva rmeri, uden supranaturalistiske
Tendenser, uden andet Navn for Gud end Himmelen, det blaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
