- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
618

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. philol. S. L. Tuxen: Et Svar til Dr. Pingel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

siger om Matematiken og dens Forhold til Naturen, kan jeg
opdage noget, jeg har oversét.

Jeg vilde ønske, Dr. Pingel i disse pædagogiske Spørgsmaal
havde stillet sig noget mere som Kemikeren over for
Næringsmidler!». Har han virkelig fundet mere »Æggehvidestof« i
Matematiken end det, de fleste andre har kunnet opdage, da burde
han dog aabenbart have fremstillet sin Opdagelse simpelt og
for-staaeligt i Steden for, som i sit Indlæg, at søge at afværge en
formentlig profan Indtrængen i Videnskabens Tempel. Hele hans
mod min Opfattelse rettede Hævden af Mafematiken som
Pan-nelsesmiddel maa søges i følgende Sætning: »Matematikens
pædagogiske Værd beror ingenlunde paa Bevisernes Stringens alene,...
men ogsaa paa selve Systemet af de matematiske Sætninger,
denne stille Skyggeverden af Skønhedens rene
Elementer1), denne vidunderlige Forbindelsesvej mellem Tanken og
Naturen.« Dr. Pingel har tidligere udtalt sig i lignende Retning,
og en Bemærkning i mit Skrift (S. 12) havde netop til Hensigt
om muligt at bevæge ham til at udtale sig lidt udførligere om
dette Punkt. Han har dog ved sin oven for fremhævede
Betegnelse ikke gjort sin Opfattelse klarere: den indeholder saa at sige,
ligé saa mange Anledninger til vidtgaaende Spørgsmaal, som den
indeholder Ord. Matematikens pædagogiske Værd skal bero paa,
at den er »en stille Skyggeverden af Skønhedens rene Elementer«.
Skal Vægten her lægges paa, at det er Skønhedens Elementer?
I saa Fald møder her det store Spørgsmaal om
Skønhedsbetragtningens pædagogiske Betydning, et Spørgsmaal, der vistnok trænger
til en meget indgaaende og sagkyndig Undersøgelse, men til hvis
Besvarelse Dr. Pingel ingen Sinde vides at have givet noget Bidrag.
»Det skønne« er som bekendt et meget kompliceret Begreb; ved at
bruge Ordene »Skønhedens rene Elementer« synes Dr. Pingel dog
nærmest at have den [Side af det skønne for Øje, som Platon i sin
Philebos kalder »den ved Passer og Lineal frembragte Skønhed«. Er
Dr. Pingel da i sin pædagogiske Erfaring kommen til det Resultat,
at det er denne Art af Skønhed, der har mest dannende Værd?
Det vilde unægtelig være af stor Betydning, hvis han havde Ret
heri og vilde paavise det fyldestgørende. For en simpel
Tankegang ligger det dog nærmere at formode, at blandt
Skønhedsindtrykkene vilde Betragtningen f. Eks. af Maler- og Billedhuggerkunstens

’) Udhævet af mig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0630.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free