- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
619

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. philol. S. L. Tuxen: Et Svar til Dr. Pingel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Værker være af mere dannende Virkning. Vi faa dog heller ikke
Lov til at blive staaende her; Destillationen fortsættes:
Matematiken giver os en Skyggeverden af Skønhedens rene Elementer;
eller mener Dr. Pingel maaske, at selve Skønhedens rene
Elementer maa betegnes som »en Skyggeverden«? — At kalde dette
Pindehuggeri er kun at indrømme, at Dr. Pingel paa det eneste
Sted, hvor han skulde tillægge Matematiken andre dannende
Ævner end dem, jeg har paapeget, har maattet nøjes med at
sige Ords der mulig kunne være skønne at sé til, men sikkert
ikke ere gode at faa Forstand af.

Selv om imidlertid Dr. Pingel havde Ret i, at man kan
modtage Skønhedsindtryk gennem matematiske Sætninger, er han
derved ikke naaet et Skridt videre med Hensyn til Paavisningen
af, at den matematiske Dannelse naar ud over det rent
formalistiske, saa vist som Skønhedens Verden er en Region indenfor
Formernes. Men det er dernæst i Virkeligheden aldeles
uberettiget at tale om Skønhed og Matematik i ét Aandedræl. Ganske
simpelt, fordi vi hist befinde os indenfor Anskuelsens, her
indenfor Tankens Verden. Harmoni og Klarhed, Enhed i
Mangfoldigheden søge de begge, men hist gives de os umiddelbart, for
Øjet eller Øret, her naas de derimod ved en Række af
Tanke-slutninger. En matematisk Figur kan først blive skøn, naar den,
der selvfølgelig er opstaaet ved en Abstraktion fra Naturen, igen
projiceres ned i Sanseverdenen og dermed eo ipso ogsaa ophører
med at være matematisk Figur. I Goethes saakaldte »Gartenhaus«
ved Weimar ser man opstillet for Enden af en af Havens Gange
en regelmæssig Kugle, hvilende paa en regelmæssig Kvadrat,
begge af Sten; den slore Skønhedsdyrker har saaledes heller ikke
kunnet lade sig nøje med en Skyggeverden af rene Elementer,
med Tankens-Cirkler og Kvadrater; for at blive skønne maatte
de geometriske Figurer »skues an i Sten«.

1 mit Skrift har jeg anket over en Tilbøjelighed til at
overføre den matematiske Nødvendighed paa Naturens Love; Dr.
Pingel vil aabenbart gaa den modsatte Vej, gøre Matematiken til en
Art Naturvidenskab. Over for dette Forsøg paa at skære de to
Videnskabsgrene over én Kam, et Forsøg, der er særlig
betænkeligt, hvor Talen er om Videnskaberne som Dannelsesmidler, vil
jeg indskrænke mig til at protestere, indtil Dr. Pingel har
paavist det fejlagtige i min Argumentation paa dette Punkt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free