- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
620

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. philol. S. L. Tuxen: Et Svar til Dr. Pingel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Matematiken har jeg sagt, at den har »en særlig og
stor dannende Indflydelse paa den unge«, om Naturvidenskaberne,
at de besidde »el stort pædagogisk Fortrin for de matematiske«,

og jeg har forsøgt at paa vise dette i det enkelte; men jeg har

tillige hævdet, at enhver vidt dreven og navnlig enhver ensidig
Beskæftigelse med disse Fag er uden særlig Betydning for den
almene Aandsdannelse og kan desuden have en meget uheldig
Indflydelse paa de unges Udvikling. Dette bliver efter Dr. Pingels
Opfattelse til, at jeg ringeagter selve disse Videnskaber, og dette
igen til, at min Naturopfattelse er flad *), aandløs og bespottelig,
at jeg er en borneret Naturfjende, der mener, at i Naturens Skole
er ikke meget at lære o. s. v. — Sligt er det, Dr. Pingél, jeg har
kaldt »at indtage en stærkt subjektiv Position«.

Matematikens Betydning som Dannelsesmiddel har jeg fundet

i, at den mere end nogen anden Videnskab egner sig til at

udvikle Klarhed og Stringens i den unges Tankegang, feje al
Løshed og Overfladished paa dette Omraade grundig ud,
Naturvidenskabernes i, at de aabne Blikket for Enheden og
Lovmæssigheden i den materielle Tilværelse. Det er, efter Dr. Pingels
Mening, en meget underordnet Rolle, disse Videnskaber derved
komme til at spille, efter min en meget stor og betydningsfuld,
og jeg er ganske med til at beklage, at man nu lader
Matematikundervisningen standse for den sproglig-historiske Afdelings
Vedkommende ved Udgangen af fjærde Klasse, uden at jeg dog
derfor ønsker, at man i nogen væsentlig Grad udvider
Undervisnings-omraadet i dette Fag. At jeg ikke er fremkommen med noget
positivt Forslag i dette som i saa mange andre Punkter, hvor
mindre Reformer synes nødvendige, ligger ganske naturlig i, at
jeg ikke vilde sprede Opmærksomheden og en mulig Diskussion,
men samle den om det Hovedpunkt: hvad bør væi;e det
centrale? Jeg sér stadig ikke rettere, end at det er
Historieundervisningen, der bør have denne Plads, men at vi foreløbig ere
nødsagede til at samle denne om Beskæftigelsen med den antike
Oldtid med Kendskabet til den græske Literatur som Grundlag.
Mod min Opfattelse af denne Literaturs pædagogiske Betydning
har Dr. Pingel en Del at indvende; disse Indvendinger, der til

’) Sét fra en Luftballon, siger man, at selve Rundetaarn skal tage sig ud
som en Pandekage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0632.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free