- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
623

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Franske naturforskere ved Slutningen af det 18de
Aar-hundrede.

IL Laplace.

i det 18de .Aarhundrede hvilede gennem

gaaende paa Betragtningen af Naturaltet som et mekanisk-fysisk
Aggregat. Universet stod for den almindelige Bevidsthed som en
sindrig Mekanisme, et Slags automatisk reguleret Kunstværk, en
uhyre Maskine, hvis Hjul og Tænder grebe ind i hinanden efter
bestemte Love. Det er til denne Betragtning at Deismen, der i
Størstedelen af Aarhundredet var alle dannedes Religion, især
støtter sig. Et saa kompliceret, saa sindrigt indrettet Apparat
kunde ikke tænkes uden en Skaber — eller rettere »Forfærdiger«.
For Voltaire f. Eks. er Gud en overlæggende Kunstner, der har
skabt Verden efter den viseste Hensigtsmæssigheds Principer.
Diderot mener, at en Sommerfuglevinge eller Øjet paa en Myg
ved sin sindrige Bygning alene er tilstrækkelig til at slaa Ateisten
til Jorden ’). Rousseau, der dog er den, der vækker Sansen for
Naturen til Live igen, udtaler sig i samme Retning: »Materien
modtager Bevægelsen, men den frembringer den ikke.« »Man
maa altid gaa tilbage til en eller anden Vilje, som første
Aar-sag« ®). Ligesom et Ur ikke kan tænkes uden en Urmager og
ikke kan gaa uden af og til at trækkes op, saaledes maa
Verdensaltet tænkes at være skabt og at opretholdes af en uden fra
indgribende Vilje. Det er derfor Heine spottende kalder Deismen en
Religion for Genfere og Urmagere*).

’) Lange: Gesehichte des Materialismus. I. 4.

*) Em ile, Livre IV (Confession de foi du vicaire Savoyard).

J) Zur. Gesch. der Religion und Phil, in Deutsehl. 2ter B. — Rousseaus
Fader var Urmager i Genf.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0635.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free