- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
624

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Yderspidsen af denne Opfattelse er betegnet ved
Overførelsen af det mekaniske Naturbegreb paa de levende Organismer.
Allerede Déscartes havde betragtet Dyrene som automatisk
regulerede Maskiner. Lamettrie drager i sin berygtede Bog »L’homme
machine* Konsekvenserne ved at overføre Begrebet paa Mennesket.
Paa samme Maade betragter Condillac Mennesket som en Slags
Statue, der paa rent mekanisk, passiv Maade modtager
Sanseindtrykkene og omformer dem til Forestillinger og Tanker’). Det
er først i Slutningen af Aarhundredet, i Holbachs bekendte
»Sy-stéme de la nature«, at der kommer Anskuelser til Orde, der
pege ud over dette Standpunkt og henimod det, der blev
herskende i Begyndelsen af vort Aarhundrede: Betragtningen af
Naturen som et sammenhængende organisk Hele.

Lad os forsøge paa at se, hvorledes den mekaniske
Naturbetragtning har sin Rod i selve den specielle Naturforskning, for
at vise, hvorledes det ogsaa er gennem denne, at den til Slutning
overvindes.

Den moderne Astronomi var ved Newtons Opdagelser naaet
til en Grad af Fuldkommenhed, som ingen anden Videnskab.
Kopernikus havde omstyrtet den gamle Astronomi og banet Vejen
for videre Fremskridt ved at angive det rette Udgangspunkt for
Betragtningen af Himmellegemernes Bevægelse: Solen, som det
centrale Legeme, hvor om Jorden og alle Planeterne bevæge sig,
idet de samtidig rotere om deres egen Akse. Kepler havde
paavist, at Planetbanerne vare Ellipser med Solen i det ene
Brændpunkta), og bestemt det almindelige (konstante) Forhold mellem
Omløbstiden og Afstanden fra Solen. Men disse Love vare rent
formale, havde kun Hensyn til Rum, Tid og Tal8). Først Newton
fandt i Tyngdeloven den fælles Grundlov, der omfattede alle de
enkelte, det almindelige Princip, hvoraf de virkelige Bevægelser

’) Et ret karakteristisk Udslag af denne Retning er den Opsigt som
Vau-cansons og Droz’s mekaniske Kunstværker — skrivende og klaverspillende
Automater og lign. gjorde. — ’Man vilde for fuldt Alvor lave Maskiner, der
kunde udføre de samme mekaniske Funktioner som et levende Menneske.
— Sé bl. a. Helmholtz: Ueber die Wechselwirkung der Naturkräfte. —
Königsberg 1854.

*) En Ellipse er en Oval af en saadan Form, at for ethvert Punkt i
Omkredsen er Summen af Afstandene fra to faste Punkter i den store Akse
(Brøndpunkterne) den samme.

’) Whewell: Hist. of phys. Astr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0636.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free