- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
627

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Disse og lignende Undersøgelser tjænte til at bekræfte
Tyngdeloven. Men interessantere og betydningsfuldere var dog det store
Spørgsmaal om selve Solsystemets Stabilitet, dets Ævne • til at
bevare den indbyrdes Ligevægt mellem sine Elementer.

1 Aaret 1773 indleverede den 24aarige Matematiker Laplace
til Videnskabernes Akademi en Afhandling, hvori han paaviste,
at medens de fleste Elementer i Solsystemet undergaa stadige
Forandringer — paa Grund af den gensidige Tiltrækning —
medens saaledes Hældningen mellem de forskellige Baner og disses
Excentricitet (o: Afvigelse fra Cirkelformen) ere underkastede smaa
periodiske Variationer, er der dog et Element, der stadig forbliver
uforandret, nemlig Længden af den store Akse i Ellipserne. Men
paa denne beror atter Planetens Omløbstid, der derfor ligeledes
forbliver uforandret. Nu var det imidlertid netop Forandringen i
Omløbstid, der skulde være Aarsag i Solsystemets Undergang.
At nemlig den Hastighed, hvormed en Planet bevæger sig om
Solen, er vokset, vil sige det samme som at Solens Tiltrækning
er bleven forøget, idet Planeten har nærmet sig til den. Bliver
dette ved at finde Sted, ender den med at styrte ned paa Solen;
omvendt vil den, hvis Hastigheden aftager, til sidst gaa helt bort
fra vort Solsystem. Laplace har bevist, at der ingen Grund er
til at befrygte dette.

De Forandringer, der som Følge af de gensidige
Forstyrrelser finde Sted i Solsystemet, ere navnlig Forandringer i
Graden af Planetbanernes Afvigelse fra Cirkelformen
(Excentriciteten) og i den indbyrdes Hældning mellem de Planer, hvori de
bevæge sig. Laplace beregnede disse, de saakaldte »sekulære
Inegaliteter«, og viste, at de ere periodiske, idet de udjævne sig i
Aarhundredernes Løb, og at de sfadig forblive meget smaa.
»Derved alene at Planeterne bevæge sig alle i samme Retning, i
Baner, der ere lidet excentriske og med ringe Hældning indbyrdes,
blive deres sekulære Ujævnheder periodiske og indesluttede
indenfor snævre Grænser, saaledes at Planetsystemet kun svinger
omkring en Middeltilstand, fra hvilket det aldrig fjærner sig mere
end en lille Smule. Saaledes vil Forandringerne i Ekliptikas
(Jordbanens) Hældning mod Ækvator aldrig frembringe et evigt
Foraar paa Jorden« ’).

’) Mécanique celéste III, préface. Exp. du syst. du monde II, Ghap. IL —
Mém. de l’Acad. 1787.

41*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0639.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free