- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
628

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Der var altsaa ingen Fare for, at de Uregelmæssigheder,
der lade sig beregne af Loven for den almindelige Tiltrækning,
skulde bringe Uorden i Solsystemet. Men en saadan kunde
maaske rejse sig fra andre Kræfter? Ved at beregne en
Maane-formørkelse, der var bleven iagttaget i Babylon i Aaret 720 f. K.,
fandt Astronomen Halley, at den efter Beregningerne skulde være
indtruffen 3 Timer senere end efter de gamle Beretninger.
Maa-nens Omløbshastighed var altsaa vokset, et Resultat, der
fuldstændig blev bekræftet ved senere Observationer. Paa lignende
Maade fandt man, at Planeten Jupiters Omløbshastighed stadig
voksede, medens Saturns Hastighed aftog. Man maatte da frygte,
at det vilde ende med at Jupiter faldt ned paa Solen, Maanen
ned paa Jorden, medens Saturn gik helt bort fra Solsystemet.
Flere Matematikere (Euler, Lagrange) forsøgte uden Held at løse
Problemet og opstillede forskellige Formodninger. Ogsaa Laplaces
Forsøg slog første Gang fejl; men han kunde ikke lade Problemet
ligge. »Overensstemmelsen mellem andre astronomiske Fænomener
og Tyngdeteorien er saa stor, at man ikke uden Sorg kan sé
Maanens sekulære Ekvation unddrage sig denne« l). — Ved en
Række indviklede Beregninger lykkedes det ham da at vise, at
Forøgelsen i Maanens Omløbshastighed skyldtes Forandringerne
i Jordbanens Excentricitet, i Forbindelse med Solens Tiltrækning,
og at Forandringerne i Jupiters og Saturns Omløbshastigheder
havde sin Aarsag i et simpelt Forhold mellem deres Omløbstider.
Forandringerne vare periodiske, tiltoge i Løbet af flere
Aarhund-reder, aftoge derpaa igen o. s. fr.; for Maanens Vedkommende
løb Perioden op til Millioner af Aar. Saaledes var Faren afværget
ogsaa fra denne Kant »ved en matematisk Formels Almagt«, og
»Jupiters og Saturns Afvigelser, der forhen syntes at danne en
Undtagelse fra Tyngdens Lov, ere nu ét af de mest slaaende
Beviser paa denne« 2).

En stor Mængde af Laplaces Undersøgelser vare paa
lignende Maade rettede mod at bevise Tilstedeværelsen af
Betingelserne for Stabilitet, for Orden og Varighed i Solsystemet og
særlig i Jordens Stilling i dette. Han paa viste saaledes, at der i

‘) Syst. du monde II, 5.

*) ib. II, 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0640.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free