Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den almindelige Tiltrækning ikke indeholdes nogen Aarsag til, at
Jordaksens Beliggenhed skulde forandre sig, hvorved der vilde
foraarsages en total Omvæltning i de bestaaende klimatiske
Forhold, eller til at Jordens Omdrejningshastighed og dermed Dagens
Længde skulde forandres1). Han beviste, at i de 2000 Aar, fra
hvilke vi have Efterretninger om astronomiske Iagttagelser, har
Jordklodens Temperatur ikke forandret sig 1 s af en Grad, saa at
der ingen Grund er til at frygte den af Buffon forudsagte hurtige
Afkøling af Jordkloden; end videre, al i samme Tid var Solens
Masse ikke aftaget en Tomill’ontedel, idet Aarets Længde var
forbleven nøjagtigt det samme *). Han paavi ste, at Oceanets
Ligevægt var stadig. Han viste det ugrundede i den den Gang
ikke ualmindelige Frygt for et Kometsammenstød, idet hen
beregnede Kometens Masse til i det højeste at være l/sooo af Jordens,
saa at den Rystelse, der vilde foraarsages ved et Sammenstød,
næppe vilde spores.
Man ser, at det var næston som om denne Mand havde
paataget sig at sé Verdensaltet efter i Sømmene, at opsøge alle
Skruer og Tapper i det store Maskineri for al finde det hele i en
beundringsværdig Orden.
At omtale alle de forskellige Arbejder, ved hvilke Laplace
indlagde sig Fortjænesle af Videnskaben, vilde blive for
vidtløftigt. Dertil eie de for mange og for mangeartede. Jeg skal
blot nævne i Forbigaaende hans Paavisning af Saturnsringenes
Omdrejning; hans Beregninger angaaende Tidevandet — dette
Fænomen, som de gamle kaldte »den menneskelige Nysgerrigheds
Grav« - hvilke Beregninger han alter benyttede til Bestemmelse
af Jordens Masse; hans Arbejder angaaende
Sandsynlighedsregningen; hans fysiske Arbejder (han foretog Forsøg angaaende
Varmen sammen nted Lavoisier): hans Løsning af det berømte
Problem om Længden o: Bestemmelsen af et Sleds Længde paa
Jordoverfladen, som han løste fuldstændigere, end man havde
’) Poisson førte 1827 et fuldstændigere Bevis for. at Jordens
Rotationsperiode og dens (sideriske) Omløbstid, saa vel som de øvrige Elementer
i Solsystemet, ere konstante. For øvrigt har man beregnet, at
Omdrejningshastigheden formindskes (yderst ubetydeligt) ved
Tidevands-fænomenerne.
’) Formindskelse af Solens Masse vilde formindske dens Tiltrækning paa
Jorden og denned dennes Omløbstid, d. v. s. Aarets Længde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
