- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
630

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vovet al haabe det — »takket være en Skarpsindighed uden
Lige, en Udholdenhed uden Grænser og en stadig ungdommelig
Iver, der meddelte sig til dygtige Medarbejdere« ’). — Jeg skal
blot gaa lidt nøjere ind paa to Undersøgelser, der give et slaaende
Eksempel paa Laplaces sjældne Skarpsindighed i Benyttelsen af
de forhaandenværende Data, nemlig Bestemmelsen af Jordens
Fladtrykthed og af Solens Parallaxe.

Jordens nøjagtige Form søgte man tidligere at bestemme
ved direkte Opmaalinger i forskellige Egne. Saaledes havde
navnlig den franske Regering i det 17de Aarhundrede ladet foretage
saadanne, og det var netop Picards nøjagtigere Maalinger, der
have forsynet Newton med de nødvendige Data til Udviklingen
af Tyngdeloven8). Paa samme Maade havde Bestemmelsen af
Solens Parallaxe, d. v. s. den Vinkel, under hvilken Jordens
Radius vilde ses fra Solen, af hvis Størrelse man atter kan
beregne Solens Afstand fra Jorden, været Genstand for vidtløftige
Ekspeditioner, som for øvrigt ogsaa i vor Tid. Halley havde
nemlig bemærket, at man ved Venuspassagerne med betydelig
større Nøjagtighed kunde bestemme Sigtelinjen mod Solen. Del
gjaldt da om, naar en saadan fandt Sted (f. Eks. 1761 og 1769)
og iagttage den fra forskellige Steder paa Jorden.

Laplace fandt imidlertid ved Beregning begge de søgte
Størrelser med mindst lige saa stor Nøjagtighed, som hidtil ved
Ekspeditionerne. Han beregnede Solens Afstand ved Hjælp af de
Forstyrrelser, den til forskellig Tid frembragte i Maanens Bane,
idet disse netop vare afhængige af Afstanden, og han fandt
ligeledes ved Maaneobservationer smaa Uregelmæssigheder i dens
Bane, der hidrørte fra, at Jorden ikke var nogen fuldstændig
Kugle, men fladtrykt ved Polerne, og af hvis Størrelse han atter
beregnede Graden af denne Fladtrykthed. »Det er mærkeligt,«
siger han selv med berettiget Stolthed, »at en Astronom uden at
gaa ud af sit Observatorium, blot ved at sammenligne
Iagttagelserne med Beregningerne, har kunnet bestemme Størrelsen af
Jordens Fladtrykthed og dens Afstand fra Solen og Maanen, om
hvilke Ting man tidligere fik Kundskab ved lange og besværlige
Rejser paa begge Halvkugler« 3).

’) Arago: Oeuvres complétes III.

’) Sé K. Kromann: Isaac Newton, p. 60.

s) Syst. du monde II, 5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free