- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
631

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det Redskab, ved hvis Hjælp Laplace udførte alle sine
Opdagelser var den matematiske Analyse, »dette vidunderlige
Instrument, der kan bruges sotn et lige saa sikkert Middel til at
gøre Opdagelser, som selve Iagttagelsen«1). Newton havde en
Forkærlighed for Syntesen. Han gik ud fra visse Formodninger,
visse ad anden Vej fundne Anskuelser, som han saa beviste
ved Hjælp af Beregninger, under hvilke han aldrig tabte den
virkelige Genstand af Sigte. Laplace derimod opstillede sine
Beregninger uafhængigt af de Problemer, paa hvilke de skulde
anvendes. Resultatet kom da først til Slutningen, et Facit, der
vandtes ved at indsætte de ved Iagttagelse fundne konkrele
Værdier. Han betragtetie Astronomien som »et stort mekanisk
Problem, i hvilket de enkelte Størrelser i Himmellegemernes Bevægelser
ere de vilkaarlige Konstanter. Del gælder derfor om at banlyse
al Empirisme af Astronomien og reducere den til kun at laane
af Iagttagelsen de nødvendige Data«

Heldigvis har dog Laplace selv en enkelt Gang gjort Brud
paa denne Regel og frigjort sig for, hvad man kunde fristes til
at kalde Overlro paa Analysens Almagt. Det var, da han gjorde
Forsøg paa al forklare Solsystemets Oprindelse ved Hjælp af sin
bekendte Taageteori. Lad os forsøge paa at sé, hvad der var
Kærnen, del egentlig ledende Princip i denne.

Ved sine Beregninger angaaende Problemet om Længden
var Laplace kommen ind paa Undersøgelser af Jupiters Drabanter.
Planeten Jupiter ledsages som bekendt af 4 Maaner eller
Drabanter, der kredse rundt om Planeten, ligesom Maanen omkring
Jorden. Laplace fandt for de tre af disse følgende mærkelige
Forhold, bekendte i Astronomien under Navnet »Laplaces Love«:

1) Den første Drabants Middellængde3) plus 2 Gange den

tredjes minus 3 Gange den andens er altid lig en halv

Omkreds (180°);

2) Den førstes Middelhastighed plus 2 Gange den tredjes er

allid lig 3 Gange den andens.

») ib. II. 5.

*) Mécanique celéste I. Plan.

’) Ved et Himmellegemes Længde forstaar man Afstanden paa Ekliptika
(udtrykt i Grader) fra Foraarsjævndognspunktet mod Öst til det Punkt,
der ligger lodret under Himmellegemet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free