Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. polyt. E. Petersen: Franske Naturforskere ved Slutningen af det 18de Aarhundrede. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvoraf kom dette mærkelige Forhold? Skulde man tænke sig,
at Drabanterne fra først af »tilfældigvis« vare bievne anbragte i
en saadan Afstand og indbyrdes Stilling, at det omtalte Forhold
fandt Sted? Laplace fandt ved sine Beregninger, at selv om de
fra først af havde befundet sig i Stilllinger, der afveg fra disse,
vilde den gensidige Tiltrækning imellem dem med Nødvendighed
i Tidens Løb hidføre det nuværende Forhold, naar det blot i
Mellemtiden en eneste Gang havde fundet Sted. Det var denne
Tanke: at den indbyrdes Ordning i et System af Himmellegemer
fremgik med Nødvendighed af Materiens Kræfter og ikke skyldtes
nogen Tilfældighed eller nogen ydre Indgriben, som Laplace søgte
at overføre paa hele Solsystemet.
Han fremsætter sin Hypotese om Solsystemets
Tilblivelses-maade (i en Note til »Exp, du syst. du monde«) med »den
Mistillid, man bør nære over for Anskuelser, der ikke ere et Resultat af
Iagttagelse eller Beregning.« Det var især følgende Kendsgerninger,
der havde slaaet ham; Planeterne kredse alle om Solen i samme
Retning og omtrent samme Plan; Drabanterne kredse igen om
deres Planeter paa samme Maade; alle disse Himmellegemer saa
vel som Solen dreje sig om deres Akse i samme Retning og med
ringe Hældning mellem deres Planer og Ækvator; Planetbanerne
ere alle Ellipser med ringe Excentricitet.
Saa overordentlige Fænomener, siger han, skyldes ikke
»uregelmæssige« Aarsager. »Man finder efter
Sandsynlighedsberegningen, at der er mere end to hundred tusend Milliarder
mod 1 at vædde paa, at de ikke ere Virkninger af Tilfældighed.«
Han tænker sig da, at alt Stoffet, al Materien i Solsystemet
oprindelig befandt sig i dampformig Tilstand og udgjorde en uhyre
Taagemasse, der drejede sig om en Akse fra Vest til Øst. Ved
Afkøling vilde Delene paa Overfladen gaa over til at blive flydende
og synke ind imod Midten af hele Taagemassen, Da de have
større Omdrejningshastighed end de indre Dele, vilde de faa disse
og dermed hele Massen til at rotere hurtigere. Der vil da komme
et Tidspunkt, hvor Centrifugalkraften for Delene ved Ækvator
vilde faa Overvægt over Tyngden og løsrive disse, hvorved der
vil dannes en roterende Ring, eller rettere flere, der efterhaanden
smelte sammen til én. Paa Grund af Delenes ulige Tæthed vil
Ringen til Slutning briste og der vil opslaa en Mængde mindre
Dele og kredse om Taagemassen. Da de indre Dele af Ringen
ved Bristningen havde en mindre Hastighed end de ydre, ville
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
