- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
642

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Frk. Alvilde Prydz: Resultater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Han var nemlig kommen paa Kant med sin rige Onkel, der
efter Moderens Død for en Del Aar siden havde taget sig af ham
og sat ham ind paa Krigsskolen. Gutten vilde derimod ind paa
Latinskolen igen, hvor han var bleven afbrudt ved Moderens Død.
Det kom til et Optrin; den fattige Gut var for stolt, den rige
Onkel ikke overbærende, og saa blev det som før. Nød og
Forladthed og Sorg over Moderen, der havde været Forsynet over
det lille Hjem.

I de Aar, der da fulgte, kom der ofte over ham et Minde
om, hvor han havde sørget en Gang i sin tidligste Barndom, da
hans Mo’r var rejst bort for nogle Dage og havde ladet ham gaa
ud med Barnepigen for at slippe at sige ham Farvel — og saa
det senere Minde, da hun var gaaet for bestandig. Han havde
sovet, overvældet af Nattevaag, siddende ved hendes Sæng med
Hovedet mod hendes Pude. Men i Søvne havde han følt en
Haand over sit Hoved, hørt en sagte, svindende Hvisken, og da
han vaagnede, forstod han, det havde været hans døende Moders
Afskedshilsen. Han glemte det ikke siden; naar han tænkte paa
det, kunde han lukke Øjnene og atter føle Berøreisen af den
døende Haand, atter høre den vibrerende Hvisken som en
højtidelig Overdragelse af det tunge, hun forlod, en hemmelighedsfilid
Indvielse til Smerten.

Livet havde ikke artet sig heldig for ham, ikke en Gang
fra Begyndelsen. Han havde aldrig kendt den lovpriste,
tankeløslykkelige Barndom, vidste ikke at fortælle noget om Leg og lyse
Farver. Dagen var brudt tung frem, men af alt var Faderen det
tungeste.

Denne Fader havde en Gang været ung som faa er det og
smuk og glad. Hans Øjne lysende og Hjærtet varmt. Det var
paa en Tid, da nye, store Tanker kom som Stormpust over
Ev-ropa, fejende bort de gamle, visne Bladdynger over unge Skud.
Og Ungdommen lyttede henrykt til de nye Læresætninger, glemte,
at de ikke var ganske nye, at det allerede var forkyndt alt
sammen for over atten hundrede Aar siden af en fattig Nazaræer;
glemte, at de evige Sandheder er som Lys, der glimter gennem
Taagen: saa ser man det, og saa ser man det ikke.

Det var Menneskelighedens Evangelium; — og man stillede
sig jublende ind blandt de kæmpende. Her op trængte ogsaa
Bevægelsen, og mange Hjærter vaktes ved disse gamle, evig unge,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free