- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
644

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Frk. Alvilde Prydz: Resultater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

erne; dersom man vilde behage at overveje dem, vilde man
muligen blive enig med ham om, at de Fnug af
Sandhedserkendelse, man nu efter henved seks tusende Aars Forløb mente at
have in mente, var saare dyrekøbte!

Heller ikke kunde han være enig med dem om, at der her
eller noget andet Sted var Mærker efter Udsæd, Tegn til vaarlige
Spirer. Han vidste bare, at hvad han havde set som et velsignet
Dagslys over Arbejdet, det var slukket for ham, og naar han
saa’ mod Fremtiden, da bar det ham for, som laa der noget
ulmende til det tændtes, forfærdelig som en Nattebrand.

Saa lod man ham bære sin Byrde. En stod stærk ved
hans Side, det var hans Hustru; men hun kunde ikke hindre, at
hans Styrke svandt. Men tilbage i hans Sind blev Byrderne,
dunkelt opfattede som i en Drøm; den uhyre Skuffelse, det
overvældende Indtryk af alt dette dyrekøbte tum ledes i hans Sjæl og
fyldte hans Hjærte stille, trøstesløst.

Han havde naturligvis til sidst mistet sin Post; man kunde
ikke stole paa ham. Af Medlidenhed med hans Stilling havde
man ladet ham beholde nogen Afskrivning, ti han var af og til
bedre og i Stand til at arbejde.

Hans velstillede Familie, der siden hans ubesindige
Ungdomshistorie havde holdt sig fjærnt, saa’ med Glæde, at det ikke var
nødvendigt at nærme sig, ti haps Hustru stod stærk under
Byrderne og sørgede som et Forsyn for sit lille Hjem.

Den ældste Søn, der allerede var langt op i Latinklasserne,
hed Ambrosius. Han var saa blød og modtagelig for Indtryk, at
Moderen var bange for at lade ham være for meget hjemme, og
hun sendte ham ud at læse hos Kammeraterne, ængstelig for at
han skulde være for meget sammen med Faderen.

Men det havde været en af den lille Ambrosius’ første
Sorger, at hans Mo’r sendte ham saa- ofte bort, og at han troede,
hun ikke brød sig om ham, men vilde være alene med Faderen.

Sit Navn havde han faaet i en Fart af den gamle
Husholderske straks efter, han var kommen til Verden; ti han var
meget svag. Hun var i Nød for et Navn; Moderen var
betænkelig syg, og Faderen havde kun Tanke for hende; saa tog hun
sin Tilflugt til Almanaken. Det var Ambrosiusdagen; saa var det
jo lige til.

Da Moderen blev frisk igen og Barnet stærkere, gik en
Del fredelige Aar. Hun, der følte sig lykkelig over, hvad der var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0656.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free