- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
645

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Frk. Alvilde Prydz: Resultater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dem lævnet af det store Forlis, var Styrken og Glæden over det
lille Hjem. Men det nagede hende, at hun ikke kunde faa sin
Mand til at vende Blikket fra de mørke Dage. Hun bebrejdede
ham blidt, at han, der før havde set saa langt og havde lært
hende at bruge sit Fjæmsyn, nu aldrig mere vovede Blikket ud,
men lod det tabe sig i Skyggerne om Husvæggen. Saaledes kunde
hun atter ildne ham op, og han lod til at friskne til aandelig
som legemlig. Men med Fortrøstningen havde det aldrig nogen
rigtig Art. Da satte hun desto højere sit Haab til Ambrosius;
han skulde gøre Fyldest for dem begge og tage op, hvad der laa
forsømt. Og hun dvælede med Moderstolthed ved, at Navnet
ikke skulde gøres Skam af hendes rigtbegavede Barn. Stille
bevæget talede hun i sit Hjærte som hin bibelske Kvinde, Samuels
Moder, hvis Læber rørte sig, men hvis Røst ikke hørtes, da hun
gjorde Herren det Løfte, at hun vilde føre sin Søn for hans
Ansigt, og han skulde blive der evindelig.

Hun saa’ ham i Tanken sin Fader lig i alt undtagen i
Ulykken og den korte Arbejdstime, og det lettede hende Dagens
Byrder, hvis Tyngde ingen anede.

Da Ambrosius en Dag kom fra Skolen og med sit lille,
tungsindige Ansigt fortalte hende, at nu havde Gutterne efter
Religionstimen fundet paa at kalde ham »den ambrosianske
Lovsang«, gjorde Moderens lyse Smil et højst utilfredsstillende Indtryk
paa ham. ’

Men Moderen lagde ikke Mærke dertil, tænkte bare paa,
hvorledes det passede sammen med hendes eget: som en Lovsang,
saaledes var det netop, hun vilde have ham.

Ambrosius var ikke mere end ti Aar gammel, da der kom
en Dag, der gjorde et uudsletteligt Indtryk paa ham. Det var da
Faderen faldt sammen, og han paa Moderen pludselig forstod, at
det var forbi. Det sidste Aars tilsyneladende Ro havde været
hans kæmpemæssige Anstrængelse for at skjule sig.

Det var det sidste, han gjorde for dem, han elskede. Siden
gik han omkring dem, selv hjælpeløs, selv den tungeste Byrde, og
var Ambrosius og de to yngre Brødre til en stille, smertelig
Forundring. De to mindste var ofte bange for den højvoksne,
stærkt-byggede Mand med den bøjede Ryg og det tungsindige Ansigt,
men Ambrosius hang med en sympatetisk, sorgblandet Kærlighed
ved ham, lagde fuld af Haab Mærke til, hvorledes de blide, halv-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free