- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
646

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Frk. Alvilde Prydz: Resultater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

slukte Øjne pludselig kunde vaagne op og sende Lyn, før de atier
sank hen, og hvorledes Rester af den gamle Styrke kunde gennem*
sitre hans Lemmer og rette den bøjede Ryg.

Men Ambrosius haabede forgæves og fik efterhaanden en

knugende Frygt for at Faderen pludselig skulde dø.

Under disse Forholde voksede han op. Han hørte ofte tale
om, hvor mærkværdigt han lignede sin Fader; det var det samme
Ansigt, de samme ejendommelige Manerer med mere andet Han
kastede et forskrækket Blik i sig selv. Hvor meget havde han arvet?
Han tænkte paa den dybe Skuffelse i Faderens Liv, og naar han kom
til at se sit eget Ansigt, kunde det falde ham ind, om ikke denne
Skuffelse havde mærket hans Barnenatur med sit tunge Segl, og han

blev opfyldt af Angst, for at Moderen skulde skuffes. Han vidste,

hvad hun ventede af ham, og at han var den eneste Straale af
Lys paa hendes Vej. Han lærte sig til at vogte over sit eget
Ansigt; han maatte ikke se for sørgmodig ud.

Saaledes voksede han op. Da han var femten Aar, var
han allerede vemodig som en midaldrende, der ikke har ligget
indenskærs. Et stort, forvokset Legeme, og Sjælen forsmægtende
efter Rum, Flugt, hvorhen vidste den ikke, bare langt, et Hjærte,

der hungrede efter Daad, efter Føde, hvad, vidste den ikke, bare

meget.

Skolelivet var paa én Gang hans Hvile, og hvad der skabte
Ufreden i ham. Det kunde ikke stille hans umættelige
Kundskabstrang; det bød ham kun enkle Draaber for det fulde Bæger,
han higende strakte Hænderne efter — og uden for Skolen var
det tunge Hjem.

Saa maatte han være taalmodig og vente. Noget skulde

der nok blive af ham; han skulde ikke skuffe sin Mo’r; han

havde jo lovet det. Og han følte det saa forvisningsfuldt, at
Kræfterne voksede i ham, og at Gud maatte gøre Resten.

Og han ventede og var taalmodig, bar Hjemmets Byrdar
med Moderen, der var begyndt at gaa træt, og læste til Skolen i
de kostbare Stunder, der faldt af. Paa Skolen var han den
første og havde kun et Aar igen. Men saa gik hans Moder for
Alvor træt og døde en Nat.

Da begyndte Livet for Ambrosius.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0658.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free