- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
648

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Frk. Alvilde Prydz: Resultater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Glød, og hvad der gjorde ham Dagene saa tunge, Nætterne saa
forfærdelige, var en bundet Digters Kvaler.

, Han havde forsøgt at fatte sig og se sig om efter en
Udgang; men hvor havde der ikke været stængt? Hvad skulde han
gøre? Gaa ud og raabe til Alverden, at man maatte skynde sig
og komme med Hjælp, at der var noget, der brændte inde hos ham,
eller at Livet havde glemt ham igen, stængt ham af med Smerter
og Byrder helt siden han var Barn, at han ejede Kræfter, at
han følte det saa usvigelig vist; bare Luft, Lys, men hurtig!

Mon ikke alle fornuftige Folk vilde trække paa Skuldrene
og smile. Havde ikke allerede enkelte, der havde faaet Mistanke om,
at han holdt sig for et Geni, villet slaa ham ihjæl med den bekendte
trøstefulde Sats: Geniet hjælper sig altid selv frem! Han kunde
være ganske rolig; saadanne Kræfter blev aldrig sølet bort;
Verdensøkonomien er i Grunden ikke saa gal — og han kunde betragte sin
udmærkede Afskrivning, sine Revisioner og de nette Vers, han kunde
skrive, naar han bare vilde, som et yderligere beroligende Bevis for,
at dette var just den naturligste Maade at gøre Skel for sig paa,
og at der var intet alvorligt paa Færde.

Det var for Resten længe siden, Ambrosius havde vist
nogen sine Vers. Ingen kunde formaa ham til det siden hint
Selskab hos en af Tanterne, da en ung Dame havde listet hans
Lommebog fra ham og af den oplæst nogle Digte, som man
virkelig fandt nette. Han kunde virkelig blive en »liden
Familiepoet.«

Ambrosius blev formelig feteret den Aften. Ingen anede,
hvor man plagede ham, ingen hvor man fornærmede, idet man
roste — og slet ingen hvorledes han vaandede sig under
Tanternes klappende Hænder og de akademiske Venners overlegent
velvillige Indrømmelser: Hans Vers taalte ikke at skanderes, men
han havde alligevel opnaaet at gøre Indtryk.

Tante Julie takkede ham, fandt det hele lidt gammeldags;
for megen Weltschmerz blev kedelig i Længden. Man skrev ikke
længer saaledes; han havde jo heller ikke kunnet følge med den
literære Udvikling, men det gjorde slet ingenting; han kunde jo
alligevel ikke tænke paa at lede sin lille Aåre ud i
Verdensstrømmen. Hun vilde virkelig altid sætte Pris paa hans Vers,
men kunde han ikke prøve lidt i den humoristiske Genre?

Men med Ambrosius var der foregaaet den Forvandling,
at siden Slægt og Venner havde faaet Øjnene op for, at hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0660.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free