- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
649

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Frk. Alvilde Prydz: Resultater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vers vare nette, hadede han dem selv og saa’, at det var kun
blege Genfærd af hans Tanker, bare tomme Genlyd af Sangen i
hans Bryst.

Ti det var ikke Drøm, ikke hul Indbildning, det som ingen
vidste, ingen vilde tro andre end han selv, at det var sandt, han
var Digter. Der steg i hans Tankeliv Syner; han saa’ dem,
hvorledes de dukkede frem af hans Væsens Dyb. Han grebes af en
hellig Gysen, af en kold Sved. Og han skælvede; — ti han
kunde ikke gribe, ikke give Form! Inderst inde i Aandens
Værksted raadede en trøstesløs Mathed; en usigelig, grænseløs Træthed
var der og fyldte hans Helligdom.

En tung Fortvivlelse greb ham.

Hvorledes skulde han kunne vente mere at sig selv, revet
ud af Skolen, som han var i den Tid, da hans Øje aabnedes for
Tankens Rigdomme. Og Ungdomstiden, da de Tusender af
Spørgsmaal kommer stimlende og banker paa og river hen, den ejede
han ikke; tungt Arbejde, tunge Sorger slugte den; der var stængt
mellem ham og alt, hvad der vinkede og fristede.

Paa samme Tid skød han stærkt i Vejret, udviklede sig til
Mand, følte alle Livets Længsler vokse og trænges i sin Sjæl, og
der kom en afsindig Trang over ham til at leve, nyde med hele
Ungdommens Umættelighed. Men der var stængt. Og han
længedes mod Kvinderne med en varmblodig Naturs Heftighed.
Men ogsaa dér var der stængt. Hvem kendte hans Lidelse eller
anede hans Forsmægten efter Livsnydelse? Der kom ikke mange
Ord over den tavse Mund, ingen Lyd af Raabet i hans Sjæl. Han
gik for at være den mest satte, den allersagtmodigste af alle unge
Mænd, en der for Resten aldrig havde været ung og som saa
uhyre respektabelt gik op i sit Arbejde.

Saa var der jo enkelte, der havde den medlidende
Formening, at han var opkørt.

Men Ambrosius var omsider kommen dertil, at det maatte
blive anderledes; der maatte komme en Forandring, der maatte
sankes Stene til at bygge, hvad der løftede sig i Sindet.

Saa maatte der stjæles af Natten, og Sovetiden blev kort.

Men de natlige Arbejdstimer og Sovetiden blev tit
forstyrret. Faderen sov lidet. Efter Hustruens Død havde han
aldrig fundet sig til rette, han var altid forundret over, at hun
var borte, og det hændte ofte, han om Natten gik op og ledte
efter hende. Det kunde berøre Sønnen mer end smertelig, naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0661.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free