- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
651

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Frk. Alvilde Prydz: Resultater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men han frygtede ikke. Med sin Bog i Haanden gik han
op til en gammel Lærer fra Skoledagene, som den Gang havde
interesseret sig for ham og som i vide Kredse hævdede et Slags
literært Supremati. Han vilde udbede sig hans Raad og
An-mældelse, hvad der vistnok ikke vilde være vanskeligt, da han
saa ofte, efter Ambrosius’ Formening, endog havde ydet
Dilettantismen sin Bistand.

Han kom og gik igen med tillidsfuld Forventning; der
vilde nok alligevel blive en Dør aabnet.

Men da hans Mæcenas havde læst og atter modtog ham
smilende, var det Ambrosius, som frøs der ham noget i Hjærtet
og et af hans Luftslotte styrtede sammen: Han læste ingen
For-staaelse i Mæcenatens Smil, han saa’ ingen Dør paa Gløt, han
hørte som i Drømme de overbærende Lovtaler, de velvillige
Forsikringer om behagelig Overraskelse o. s. v., men — hvad jo
enhver maatte forudse — der var alt for mange Mangler; heller
ikke troede han, Indholdet vilde slaa an, hvad der jo var saa
uhyre vigtigt. Til sidst vilde han venskabelig raade den unge
Mand ikke at tænke videre derpaa end som en Fornøjelse; det
forbød sig jo nærmest selv, naar han tænkte over sin Stilling, og
at Døgnet ikke havde mere end fire og tyve Timer. Han var
meget spøgefuld den gamle Velynder; han bemærkede smilende,
at det var des værre ikke Tilfælde med Menneskene, end ikke
med Genierne, hvortil han vel næppe turde regne sig, som med
den kære Natur; der var jo Himmelstrøg i vort gamle Land, hvor
Skoven grønnedes paa et eneste vaarligt Døgn!

Kendte hans unge Ven det middelalderlige, sicilianske Sagn
om Poesiens Sten, la pietra della poesia? Den, der kysser den,
bliver Poet. Men det var i de Dage. Stenen var sandsynligvis
udslidt; man kendte des værre ikke længer nogen saadan letvindt
Metode.

Den gamle Lærer og Velynder var meget venlig. Han saa’
bekymret paa det unge, indfaldne, livløse Ansigt, raadede ham
til at tænke paa sin Helbred og bød ham et hjærteligt Farvel.

Ikke mange Dage efter laa Ambrosius til Sængs, han kunde
ikke mere.

Ambrosius var kristelig opdragen; han havde hele
Barndommen igennem delt sin Moders Forvisning om, at han stod
under Guds særdeles Beskyttelse, og han havde gennem sin
Ungdom vidst at trøste sig med, at Vorherre vel snart maatte komme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0663.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free