- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
652

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Frk. Alvilde Prydz: Resultater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og løse ham ud. Nu var det forbi. Troen, Haabet, den
sværmeriske Tillid, Moderen havde tændt, var slukket. Himlen var død
og kold, lukket for hans Nød. Hvor var hahs Moders Gud?
Var der en Gud, der vilde lade ham omkomme? Var der ingen,
der kunde redde af hans Haand? Den gamle Familielæge blev
hentet. Men da der gik flere Uger, uden at Patientens Tilstand
bedredes, erklærede den gode Doktor for Familien, at han ikke
forstod sig paa hans Sygdom. Hans Mediciner virkede ikke, og
han kunde ikke begribe, hvad der var i Vejen. Der maatte være
noget paa Færde med Forstanden, noget lignende som med
Faderen; han havde altid været af den Formening, at Ambrosius
havde faaet for megen Forstand, aldeles som hans Fader. Det
var nemlig et af den gamle Doktors Postulater, at ikke blot Ungdom
og Galskab følges ad, men at der mellem megen Forstand og virkelig
Galskab helt fra den første Evas Dage var en dybere
Sammenhæng, end man til dagligdags vidste om, og han paastod, at om
nogen fra dette Synspunkt vilde studere de sindssyge, vilde han
kunne støde paa Tankebrokker mere storlagne end nogen Ruin i
parisk Marmor.

Hvorledes det nu end forholdt sig med Ambrosius, var det
øjensynligt, at Doktorens Mediciner ingen Virkning viste.

Han laa Dagene igennem i en let Feberdøs med Øjnene
stirrende frem for sig eller træt lukkede. Men altid saa’ han et
og det samme.

Det var hans eget Liv: Som en Dag, der sluktes i Taage,
laa det, — eller var det allerede Aften, en lang, skumrende; —

eller laa der noget og brændte i Øst under Skyen?––––––––––-

Store Gud, var det først Morgen? Kunde der endnu tændes
en Dag?

Der var jo ingen, der vilde tro paa ham, ingen uden han
selv — ingen der vilde tro, at han ejede noget — ingen uden
han selv!

Blev der en Arbejdsdag for ham nogen Gang, saa blev
det ikke — — — aa, saa blev det ikke, hvad det kunde have
været!

Han gav sig som i en stor, legemlig Smerte.

Hvem vilde have Medlidenhed med ham hvem vidste

vel alt, hvad han havde mistet hvem vidste, hvad der var

gaaet til for ham!

Han gemte for sit Ansigt og jamrede sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0664.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free