- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
658

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

\

Biskop Dupanloup.

A. de Falloux: L’évfique d’Orléans (Paris 1879).

F. Lagrange: Vie de Msgr. Dupanloup. I— II. (Paris 1883).

I.

Den romersk-katolske Kirkeafdeling har i den nyeste Tid
i hvert af Evropas Hovedlande været repræsenteret af en
Bispe-skikkelse, hvis Levnedsløb ikke blot har været et stort Stykke
Kirkehistorie, men vedkommende Landskirkes Historie i kort
Begreb. Englands katolske Primas i dette Øjeblik, Kardinal
Manning, er en Levendegørelse af det Brud med en protestantisk
Fortid og alle dets Konsekvenser, hvorom hele den moderne
engelske Katolicismes Udvikling samler sig. Biskop Ketteler af
Mainz var en Hovedmand i det katolske Tysklands Historie lige
fra Frankfurter-Parlamentet indtil Kulturkampen; og i Biskop
Dupanloups Liv mærkedes stærkere eller svagere Dønninger af
alle den franske Kirkes Sejre og Nederlag i de to sidste
Menneskealdre. Disse tre Bisper have haft den Opgave at
forsvare Pavedømmet og dets Sag under revolutionære Bevægelser, og
de have ført Forsvaret med et Mod og en Udholdenhed, som maa
aftvinge selv Modstandere Agtelse. Baade Ketteler og Dupanloup
have taget Del i de parlamentariske Kampe og brudt mange
Lanser for Rom og dets Sag i de lovgivende Forsamlinger; og
hver Gang et stort religiøst, socialt eller politisk Spørgsmaal satte
deres Folk i Bevægelse, mødte disse tre Bisper med et
Flyveskrift, der vel i Reglen har skullet slukke Samfundsbranden, men dog
ogsaa enkelte Gange gyde Olie i liden. Naar de katolske Interesser
ere truede, plejer Kardinal Manning at paakalde sine Landsmænds
Frihedskærlighed og logiske Sans. Biskop Ketteler rettede der-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0670.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free