Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imod sin Appel til Tyskernes Retfærdighedsfølelse og deres etiske
Bevisthed, og Dupanloup søgte at bringe Ærens og Patriotismens
Strænge til at klinge. Skønt Biskoppen af Orleans i Tidens Løb
modtog et helt Bind af de venlige Skrivelser, med hvilke de senere
Paver have været saa rundhaandede, var der dog en Draabe
gallikansk Blod i hans Aarer, og det kunde Rom ikke glemme.
Det var kun en Draabe, men den var tilstrækkelig til paa flere
Punkter at bringe ham i Konflikt med den pavelige Absolutisme
og dens franske Udliggere, og det ultramontane Pressekobbel
med Louis Veuillot’s »L’Univers« i Spidsen har af og til kastet
sig over ham med en Voldsomhed og en Raahed, som søger
sin Lige.
»L’Univers« har saaledes gentagne Gange paa en kynisk
Maade søgt at bringe i sine Læseres Erindring, at der hvilede en
Skygge over Dupanloups Fødsel. Hans Fader var nemlig en
Adelsmand, hans Moder en Tjænestepige; og Faderen var, som
hans Biograf siger, »ikke i Stand til at opfylde sine Pligter over
for Sønnen«. Den vordende Biskop af Orleans blev født den
3dje Januar 1802 i den lille By St. Félix i Savoyen, og efter Stedets
Helgen fik han i Daaben Navnet Félix. Savoyen, Frans af Sales’
og J. dé Maistres Hjemstavn, var den Gang og er endnu en ivrig
katolsk Provins; kirkelige Fester, fejrede med landlig Pragt og
under den livligste Deltagelse fra alle Sider, hørte derfor til Félix
Dupanloups ældste Minder. Hans Moder havde en Broder, der
var Præst i Nabolaget, og han fog sig af den lille faderløse Dreng.
I katolske Lande har Præstestillingen med den Glans, som
Romerkirkens Lære om det umistelige Særpræg kaster over den,
noget i høj Grad tillokkende for fattige Ynglinge;
Ordinationens Sakramente udhæver alle Samfundskløfter og fylder straks
den ringeste Præst højt op over Lægfolket. Hvor jævne Kaar
mødes med gode Ævner og religiøs Sans, ligger Præstevejen
derfor som den naturligste Livsvej for et Barn. Dupanloup var
saaledes allerede paa sin Konfirmationsdag klar over, at han helst
vilde være Præst. I sin tidligste Ungdom skrev han: »Jeg kan
ikke komme i Nærheden af en Diakon uden at blive dybt
bevæget ved Tanken om, at han en Gang vil blive en Præst.« Og
denne Følelse af Præstedømmets Højhed forlod ham aldrig. I
hans senere Aar hørte hans Venner ham ofte sige: »for at være
Præst maa man enten være fodt som noget stort eller være
bleven noget stort.«
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
