- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
660

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hans Moder havde en Søster i Paris, og paa hendes Raad
rejste den ugifte Kvinde med sin Søn til Hovedstaden, hvor ingen
kendte hende og hendes Historie, og hvor det var lettere at skaffe det
fremmelige Barn en god Undervisning. Dupanloup kom netop til
Byen, da denne var i festligt Skrud i Anledning af Kejser
Napoleons Giftermaal med Marie Louise, og den lille savoyardiske
Dreng saa’ med store Øjne paa al den Pragt, der da blev udfoldet.
Efter faaAars Forløb fik han imidlertid det første Indtryk af
Lykkens Omskiftelighed, da den slagne Kejser, forladt af alle, blev en
Fange paa den fjærne 0, medens det samme Paris, der havde
forgudet ham, var i Jubel over den landflygtige Bourbons
Tilbagekomst. Den første Skole, han (blev sat i, maatte han snart
forlade, fordi hans Moder ikke i Længden kunde skaffe de
fornødne Penge til Veje, og en Tidlang modtog han ingen
Undervisning. Da han var tretten Aar gammel, besluttede hans Moder
at lade ham forberede til den første Altergang, og hun henvendte
sig til Præsterne ved Saint-Séverin; ti i det Rogn boede hun.
Men disse fandt Drengen for ung og bad hende vente fem Aar.
Det vilde hun ikke, og derfor gik hun til Præsterne ved
Saint-Sulpice, og de tog imod hendes Søn. Dupanloup regnede senere
denne Afvisning fra Saint-Séverins Præster med til sit Livs
lykkeligste Styrelser. Disse Præster vare nemlig Jansenister, og ved at
blive afvist af dem undgik han altsaa Jansenismens Snarer, paa
samme Tid som Forholdet til Præsterne ved Saint-Sulpice jævnede
Fremtidsvejen for ham.

I Aaret 1814 havde en ung Præst ved Navn Teysseire som
en Slags Aflægger af Saint-Sulpice aabnet en lille Skole, der
skulde give vordende Præster den første Undervisning. De, der
under Konfirmations-Forberedelsen havde vist Anlæg til at blive
Kirkens Tjænere, fik meget let Adgang til denne Skole, der gik
under Navnet »la petite communauté«; derfra gik de saa som oftest
over til Seminariet Saint-Nicolas og siden til Saint-Sulpice.
Revolutionen og Napoleons Krige havde mindsket de franske Præsters
Tal saa stærkt, at der maatte gøres alvorlige Anstrængelser for
at fylde de tomme Pladser. De Præster, der underviste Felix
Dupanloup i Katekismen, mærkede snart Ævner, i hvilke de saa’
Anlæg for præstelig Virksomhed, og de skaffede ham Plads, først
i Abbé Teysseires Skole, siden i Saint-Nicolas og i Saint-Sulpice.
Medens Dupanloup endnu var i Saint-Nicolas, besøgte han en
Landsbypræst i Courcelles, som tog ham med til et af de religiøse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0672.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free