- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
661

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Møder, de saakaldte Missioner, som Jesuiteme den Gang afholdt
paa forskellige Steder for at vække den religiøse Følelse. Paa
Hjemvejen besøgte Præsten i Coureelles Slottet La Roche-Guyon,
den unge Hertug af Rohans Herresæde, og ved den Lejlighed
knyttede Dupanloup et betydningsfuldt Venskabsbaand med
Hertugen selv. Denne, der som Arving til et stort Navn havde haft
en høj Stjæme ved Hoffet og i Hæren, havde den Gang pludselig
trukket sig tilbage fra Verden. En Aften, som hans unge Hustru
stod klædt i Kniplinger og Blomster, færdig til at gaa paa Bal
hos den østrigske Gesandt, kom hun for nær til Kaminen. Ilden
greb fat i hendes Klæder, og da Dansen begyndte i det østrigske
Gesandtskabshotel, udaandede Hertuginden af Rohan under
forfærdelige Smerter. Fra det Øjeblik af holdt Hertugen sig hjemme
paa sit Slot, og hans væsentligste Omgang i flere Aar var
begavede Elever fra Saint-Sulpice, som tilbragte deres Ferier paa
hans skønne Borg ved Seinen. Han havde selv kastet sig over
teologiske Studier, og i Løbet af forholdsvis faa Aar blev den
tidligere Oberst i de røde Musketerer Præst, Ærkebiskop af
Be-san<;on og Kardinal. Paa hans Gods fandtes et Kapel, hugget
ind i en Klippe. Det skulde efter Sagnet have været et af
Mødestederne for de ældste kristne i Gallien, og dér holdt den unge
Hertug til forskellige Tider prægtige Messer. Montalembert, der jævnlig
var Gæst paa La Roche Guyon, skrev en Gang efter en saadan
Gudstjæneste til en Ven: »Tænk dig et Kapel, udhugget i en
Klippe, i hvilket Troens første Apostle i Frankrig for femten
Hundredaar siden højtideligholdt de hellige Mysterier; tænk dig
det oplyst med tre Hundrede Lys, prægtig smykket; tænk dig et
udmærket italiensk Orgel, en stor Mængde Præster og
Medhjælpere, Miserere og Parre Domine smukt udførte, en Stimmel af
andægtige troende, Grottens mystiske Udseende, paa ét Sted
blændende Lys, paa alle andre fuldstændigt Mørke! Det er noget,
som kunde røre selv en vantro.«

Hos den uUraroyalistiske Hertug paa La Roche-Guyon saa’
Seminaristerne fra Saint-Sulpice meget forskellige Mennesker. De
fleste af Gæsterne vare dog Tilhængere af det gamle Regimente.
Dér kom Frayssinous, Stormesteren for det franske Universitet,
der havde begyndt sin Løbebane som Forfatter af en berømt
Apologi for Religionen, og som til sidst blev Lærer for den
landflygtige Karl X’s unge Søn. Den berømte Jesuit, Pater Ravignan,
var en stadig Gæst dér, og han blev siden en af Dupanloups

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0673.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free