- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
663

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Værker. Digteren havde hjemme haft en Afskrift af det
Manuskript, han kastede i Ilden paa La Roche-Guyon.

Medens Dupanloup var i Saint-Sulpice, høstede han sine
første pædagogiske Lavrbær som Kateket, og efter at han, sidst i
Aaret 18:15, havde modtaget Ordination, blev han Præst ved
Madeleine-Kirken. Som saadan meddelte han stadig Katekumeneme
Undervisning i Kapellet Saint-Hyacinthe, og i Tidens Løb voksede
Tallet paa hans Elever saa stærkt, at ikke sjælden 1400 Børn vare
indskrevne i de forskellige Klasser. Undervisningen i den kristelige
Børnelærdom, der skulde danne Indledningen til den første Altergang,
blev i hans Haand, som han selv sagde, »et Drama, et Digt«;
ved at paavirke Børnene paa forskellig Maade vilde han sætte
dem i en Stemning, i hvilken de kunde være modtagelige for hele
den ydre Pragt, som Romerkirken udfolder i Gudstjænesten. Han
forberedte sig paa det omhyggeligste til hver enkelt Undervisningstime,
for at hans Arbejde kunde være afrundet og formfuldendt, og
han førte et strængt asketisk Liv. En Dag hver Uge mødte han
Klokken fem om Morgenen i Saint-Sulpice for at knæle ned for sin
Skriftefader, og hvert Aar trak han sig en Tid tilbage i Ensomheden
for med Pennen i Haand at holde Regnskab over sin Sjæls
Tilstand. Forgæves gjorde flere Bisper ham fristende Tilbud; han
vilde ikke opgive Undervisningen i Saint-Hyacinthe. Derimod fik
han Lejlighed til at tage Del i et Arbejde, som den romerske
Absolutisme snart gjorde overflødigt. Da en af hans Velyndere,
Msgr. Borderies, var bleven Biskop i Versailles, fik han en
Opfordring dil at være denne behjælpelig med Udarbejdelsen af en
ny Katekisme og Liturgi for Stiftet Versailles, der nys var dannet
ved Sammenlægning af Brudstykker fra flere andre Stifter.
Dupanloup, der var en fortrinlig Latiner, ydede sin Medvirkning til
Affattelsen baade af Katekismen, Missalet og Breviariet for det
nve Stift; men snart maatte alle hjemmefødte Liturgier vige for
den romerske, og Dupanloup saa’ da ogsaa Liturgien for
Versailles blive henlagt som et Offer for Roms Krav paa Ensformighed.

Det varede ikke længe, inden Dupanloups royalistiske Venner
anbefalede ham til Hoffet. Han blev Tørst Almisseuddeler hos
Ludvig XVI’s Datter, siden Lærer i Religion for Hertuginden af
Berrys Søn, Hertugen af Bordeaux, og tillige for de orleanske
Prinser. Da Juli-Kevolutionen forjog Bourbonnerne, tænkte
Dupanloup paa at dele Landflygtigheden med dem, men da der
allerede var valgt en Lærer for Herlugen af Bordeaux, blev han i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free