- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
664

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paris. Til Trods for den Hengivenhed, han havde vist den
fordrevne Fyrste, blev han imidlertid fremdeles ved at være Lærer
for de orleanske Prinser, og midt under de Uroligheder i
Hovedstaden, der indledede Louis Philippes Regering, forberedte han
Prinsen af Join’ville til den første Altergang.

Dupanloup var en af de faa yngre franske Præster, der
slet ikke havde modtaget Paavirkning af Lamennais og af den
Bevægelse, han havde vakt. Lacordaire havde været en af hans
Kammerater i Saint-Sulpice, og Montalembert havde, som oven
for omtalt, tidlig gjort et vist Indtryk paa ham. Men Hertugen
af Orleans* Ven var alt for nøje knyttet til de Kredse, i hvilke man
levede paa Traditionerne fra Tiden før 1789, til at han kunde
dele den Frihedsbegejstring, der den Gang greb en stor Del af
den katolske Ungdom. I 1.831, da Lamennais’ Sag var for i Rom,
kom Dupanloup netop for første Gang til Pavens By. Dér
sluttede han sig straks til Lamennais’ Modstandere, navnlig til
Jesuiten Roza ven, der havde skrevet en Gendrivelse af Lamennais’
hele Teori om Sikkerhed i Religionen. Det var ham en stor
Beroligelse at mærke, at Paven var »fast« med Hensyn til den
franske Skribent, der en Gang i Rom var bleven hilset som »den
sidste Kirkefader». Han lagde megen Vægt paa denne Fasthed
fra Roms Side, ti han havde den Overbevisning, at »det unge
Præsteskab i en forfærdelig Grad var tilgængeligt for Skisma,
Hovmod og tøjlesløs Frihed«; hvis Lamennais kunde faa Medhold i
Rom, vilde efter hans Mening alle unge franske Præster stille sig
paa hans Side. Derfor jublede han, da Gregor XVI i 1832
slyngede sin Encyklika imod den fejrede kirkelige Skribent. Han var
henrykt over, at Paven havde talt med en saadan Kraft; ti nu
kunde Smaafolk faa Mod til at udtale sig i samme Retning.

I Rom havde Dupanloup haft Foretræde hos Gregor XVI,
og denne havde hilset ham som »Ungdommens Apostel«. Men
Katekisme-Undervisningen i Saint-Hyacinthe blev ikke alle Vegne
saa sympatetisk bedømt som i Rom. Flere af Parises Præster
vare skinsyge paa den unge Præst ved Madeleine-Kirken, der
havde forstaaet at samle store Skarer om den Undervisning, som
andensteds gik ubemærket og upaaskønnet hen, og enkelte af dem
havde med Grund ytret Betænkeligheder over for den »dramatiske«
Metode, som Dupanloup fulgte. Da Sognepræsten ved
Madeleine-Kirken i 1833 blev Biskop, foreslog imidlertid Ærkebispen af
Paris, Msgr. de Quélen, Dupanloup til den ledige Plads; men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0676.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free