Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en klar Bevidsthed om, at der nu maa skrives og tales paa en
anden Maade end i Bossuets og Fénelons Dage. Han vidste,
hvilken Magt Talentet og Geniet hår; skulde Kirken forsvares i
vore Dage, maatte dens Sag bæres frem af Mænd, der havde øst
af de Kilder, som udspringe paa Aandens Højder. Derfor gik
han formelig paa Jagt efter Talenter, som han saa bragte inden
for den Kreds, for hvilken han selv var Midtpunkt. Han havde
sine Fangarme ude over hele Frankrig, og en Yngling, der havde
vakt sine Læreres Forhaabninger, kunde dristig banke paa, enten
han saa kom fra Savoyen eller Bretagne. Men han kendte ikke
blot Talentets Betydning, ogsaa Vilkaarene for dets Udvikling.
Den dræbende Tilbøjelighed til at støbe alle om i samme
Knappeform, som er de jesuitiske Skolers svage Side, fandtes ikke hos
ham. Talentet og Geniet fik i Saint-Nicolas Lov til at udvikle
sig i Frihed.
Hvad han har naaet i disse otte travle Aar, er det naturligvis
ikke muligt at sige; i Gambettas og Comtes Frankrig er der ikke
Plads for Dupanloups Skole. Og allerede inden Biskoppen af Orleans
lukkede sine Øjne, fik han paa mange Maader at vide, at han
ikke altid kunde holde fast paa de mange, som han for en Stund
kunde drage til sig. Den 3dje Januar 1857 faldt Ærkebiskop
Sibour af Paris for Morderhaand, som han stod for Alteret i
Kirken Saint-Étienne du Mont, i Færd med at læse Messe paa
den hellige Genovevas Dag. Morderen var en Præst og en af
Dupanloups gamle Elever. Naar man læser Dupanloups store
Flyveskrift om Ateismen og den sociale Fare, sér man, hvor
tidlig en anden af Seminaristerne fra Saint-Nicolas havde begyndt
at gøre sin gamle Lærer Sorg. Det Afsnit i Bogen, der handler
om Panteismen, er helt igennem en Polemik mod Renan; og fem
Aår efter at en af Eleverne fra det Seminarium, hvor man med
særlig Højtidelighed havde fejret Madonnas Fester, havde myrdet
Frankrigs Primas med Udraabet: ä bas les déesses! satte denne anden
Discipel fra Saint-Nicolas det religiøst interesserede Frankrig i Brand
ved den Roman, som han havde givet Navnet »Jesu Liv«.
Der er imidlertid ingen af Dupanloups Elever, der bedre
end Renan har givet os Lejlighed til at forstaa det Trylleri, som
Superiøren i Saint-Nicolas øvede over sine Elever. Som saa
mange Drenge i Kostskoler led Renan, der temmelig pludselig var
flyttet til Paris fra Hjemmet i Bretagne, meget af Hjemve,
navnlig af Længsel efter sin Moder. Denne Længsel gav han Lufl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
