- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
669

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

hver Gang han skrev til hende. Alle Breve blev læst af en af
Lærerne, og da Superiøren skulde vide all, fik han snart et af
Renans Breve at læse. »Det smukkeste Træk i Dupanloups
Karakter,« siger Renan, »var hans Kærlighed til hans Moder. Skønt
hans Fødsel fra én Side set var det vanskeligste Punkt i hans
Liv, viste han sin Moder en sand Dyrkelse. Denne gamle Dame
boede ved Siden af ham; vi saa’ hende aldrig, men vi vidste, at
han besøgte hende hver Dag. Han plejede at sige, at man kunde
bestemme Menneskers Værd efter den Agtelse, de vise deres
Mødre.« Da hans egen Moder i 1819 døde, skrev han: »En
stakkels Præst, der i syv og fyrretyve Aar har levet ene med sin
Moder, taber alt, naar han mister hende.« En Søn, der elskede sin
Moder saa højt, kunde ikke være døv for den Smerte, der paa en
saa oprindelig Maade kom til Orde i den unge Renans Breve; og
han vidste, hvorledes Seminaristerne helst erfarede hans Medfølelse.
Hver Fredag uddelte Superiøren i egen Person i hele Skolens
Nærværelse Ros og Dadel, og paa denne ugentlige Dommedag ventede
Seminaristerne med Haab og Frygt. Den Flok af Ynglinge, som
drømte om Ære, Anseelse og et stort Navn i Verden, stræbte nemlig
fremfor alt efter at vinde Ros paa disse Fredage. Et Ord af
deres Superieur kunde hæve dem uendelig højt i deres egne og i
Kammeraternes Øjne; men et Ord af ham kunde ogsaa ydmyge
dem dybt. Det vidste Dupanloup; og han gjorde alt for at gøre disse
Fredage til Knudepunkter i de unges Liv. Det var netop en
Fredag, paa hvilken Renans Brev var afsendt. Den Aften var
Renans skriftlige Opgave kun sat som Nr. 5 eller 6 i Rækken, men
Dupanloup lagde til: »Hvis Æmnet havde været det samme, som
i et Brev, jeg læste i Morges, vilde Ernest Renan have været
Nr. I.« »Fra del Øjeblik af,« siger Renan, »lagde han Mærke
ti! mig. Jeg var til for ham, og han var for mig det, som han
var for alle, en Afgud.«

Det store Ry, i hvilket Dupanloup stod som Pædagog, blev
betydeligt forstørret ved hans Deltagelse i det mærkelige Drama,
der bragte Udsoning til Veje imellem en af Revolutionens
Veteraner og Kirken. En Gang i de Dage, da Dupanloup færdedes
ved Hove som Lærer for de kongelige Bom, havde han set en
Skikkelse, der gjorde et vist Indtryk paa ham; det var Talleyrand,
»Manden med de to Ansigter, som ikke forraadte hinanden«, den
smidige Politiker, der efterhaanden havde været i Tjæneste hos
Revolutionen, Kejserdømmet, Restavrationen og Borgerkonge-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0681.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free