Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Hvor dog en ung Piges Fromhed er rørende, og hvor Vantro
hos Kvinder strider imod Naturen!« Da Frøken Pauline siden
kom til Paris, blev Dupanloup hendes Skriftefader, og
efterhaanden blev Talleyrands Omvendelse lagt i hans Haand baade
af Slægten og Ærkebispen. Den 2den Februar 1838, da
Talleyrand blev 84 Aar, indbød han Dupanloup til sit Bord, men denne
undslog sig. »Det forbavser mig,« sagde den gamle Diplomat;
»man har sagt mig, at Abbé Dupanloup er en klog Mand. Han
burde kunne forstaa, hvor vigtigt det kunde være ham at have
sin Gang i dette Hus.« Da der kom en ny Indbydelse, mødie
Dupanloup endelig. Efter Bordet talte han med Talleyrand om
Saint-Sulpice, og den forrige Biskop af Autun, der selv var en Elev
af denne Skole, mindede om den døende Ludvig XIV’s Ord: »Jeg
kender ikke noget mere apostolsk, mere ærværdigt end Saint-
Sulpice.« Dupanloup gik bort med en Følelse af, ikke at have
haft en mere opbyggelig Samtale med nogen i Paris. »Der
manglede kun et Kors paa Oldingens Bryst, for at jeg skulde
have troet, at jeg talte med en af Frankrigs ærværdigste Bisper.«
Eii Maaned efter holdt Talleyrand i Académie des sciences
morales et politiques et Foredrag, som vakte en Del Opsigt. Det
var en Slags AfskecT til Verden, og det var noget overraskende
at høre en Mand som Talleyrand sige Akademiet Farvel i en
Tale, der ikke blot lovpriste Teologien, men ogsaa Retsindighed
og Oprigtighed’ i det offentlige Liv. Han sendte straks Dupanloup
et Eksemplar, og da denne kom for at takke, lod han falde nogle
Ord om, at Fyrstens Udtalelser havde været til megen Trøst for
Ærkebispen. »Jeg har rost Teologien,« sagde Talleyrand, »og jeg
vil have, at man skal lægge Mærke til det.« Samtalen faldt alter
paa Saint-Sulpice, og til sidst sagde Fyrsten: »Jeg er gammel,
Hr. Abbé; jeg er meget gammel . . . Denne Aarstid er slem . . .
Jeg bliver svagere ... ja, det gaar daarligt.« Der indtraadte da
en Pavse, saa atter smaa Tilløb, men det blev ikke til mere den
Gang. Da besluttede Dupanloup, som Tak for Talen, at sende
Talleyrand sin Bog om Kristendommen for Verdensmenneskene,
og samtidig skrev han et Brev, imellem hvis Linjer en Mand som
Talleyrand kunde læse alt. Samme Dag skrev Hertuginden af
Dino til Dupanloup: »Jeg vil ikke et Minut opsætte at sige Dem,
at Deres beundringsværdige Brev har fremkaldt eti lang Samtale
imellem min Onkel og mig. Jeg haaber paa gode Resultater og
glæder mig over at se Deres gode Hjærte. Jeg er endnu saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
