- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
673

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bevæget, at min Haand ryster.* Nu var Belejringen begyndt,
og den blev fortsat med stor Udholdenhed.

Samme Dag, som Talleyrand havde modtaget Dupanloups
Brev, sagde han til Hertuginden af Dino: »Hvis jeg bliver
alvorlig syg, vil jeg lade en Præst hente. Mon Abbé Dupanloup ikke
gærne vil komme?« — »Det er jeg sikker paa,« svarede
Hertuginden; men da hun for længe siden havde faaet Nys om det
ejendommelige ved Situationen og om Roms Fordringer, føjede
hun til, at der jo var visse Uordener, der først maatte bringes i
Lave. »Ja, ja,« svarede Talleyrand, »jeg skylder Gud noget; det
har jeg længe tænkt paa.« Et Par Dage efter sendte han
Dupanloup en Taksigelse for Bogen, men endnu var der ikke
Lejlighed til at aabne den forseglede Billet med Genkaldelsen, som
laa gemt hos Sognepræsten ved Madeleine. Da Fyrstens Broder
kort efter døde, gjorde Dupanloup atter Visit, og Talen faldt paa
Døden. Den gamle Diplomat kom med forblommede Hentydninger
til Udsoning, men endnu stadig legede hans Tanker Skjul. Da
Hertuginden skulde rejse fra Paris for at være tilstede ved en
Pris-Uddeling, trak han endelig et stort, beskrevet Blad i Kvart ud af en
Skuffe og gav hende det, idet han sagde: »Giv Ærkebispen det,

og sig mig, hvad han mener om det.« Han talte ogsaa om, at
han vilde skrive et Brev til Paven, og at det skulde dateres fra
den Uge, i hvilken han havde holdt sin Tale i Akademiet, for at
man kunde se, han havde haft sine Aandskræfler, da Brevet blev
skrevet. Da Hertuginden kom tilbage, spurgte han hende: »nu,
hvad sagde saa Ærkebispen?« — »Han var meget glad og
takkede Gud; men han mente, at der maatte tilføjes noget.«
Talleyrands Brev gik nemlig ud fra den Forudsætning, at han, ved at
være bleven sat tilbage til Lægmands-Kommunionen, tillige var
bleven befriet for Cølibatsløflet; men det var en Fejltagelse. Og
desuden var det en anden Mands Hustru, han havde ægtet, saa at
hans Giftermaal i dobbelt Henseende var en Krænkelse af
Kirkens Love.

Abbé Dupanloup fik da Ordre til at oplyse Fyrsten om
hans Vildfarelse, men han tøvede nogle Dage dermed, da han
ikke mente, der i Øjeblikkel var Fare paa Færde. Den 12le Maj
blev Talleyrand imidlertid syg, og den 13de var Situationen saa
kritisk, at man sendte Bud efter Dupanloup. »Hr. Abbé,« sagde
Fyrsten til ham, da han kom ind i Sygeværelset; »jeg har sagt
alt paa disse to Sider; og de Folk, som kunne læse dem rigtig,

Tilskueren. .1884. 44

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0685.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free