- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
674

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Prof. Fr. Nielsen: Biskop Dupanloup. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ville finde alt, hvad der skal være.« »Ja, min Fyrste,« svarede
Dupanloup, »men ikke alle kunne læse, og alle ville maaske
heller ikke læse.« »De har Ret,« sagde Fyrsten. Dupanloup
begyndte da at kritisere den Erklæring, Talleyrand selv havde
opsat, og han foreslog nogle Ændringer og Tilføjelser, der skulde
være mere hæderlige for Talleyrand selv og mere tilfredsstillende
for Kirken. For at vise, hvad han mente, rakte han den syge
Olding en Afskrift af den Genkaldelse, som Paven krævede. Da
Talleyrand havde læst den, sagde han: »Jeg er meget tilfreds
hermed.« Abbé Dupanloup troede da, at alt var i Orden, men
Talleyrand sagde rolig og meget bestemt: »De er nok saa god
at lade dette Papir ligge her; jeg vil gærne læse det én Gang
til.« Derefter talte de videre om alvorlige Æmner, og ved
Aftenstid trak Dupanloup sig tilbage. ’ Men tidlig næste Morgen
var han atter i Talleyrands Hotel. »Doktor,« sagde Talleyrand
til sin Læge, »jeg vil vide, hvor vidt jeg er; sig mig Sandheden.«
»Vi kan ikke vide, hvad Gud vil gøre med os,« svarede Lægen;
»en Sygdom som denne er altid alvorlig.« Dupanloup havde
først tænkt- paa at skrive et Brev til Fyrsten, men da han kom
hen i Fyrstens Hotel, fik han en bedre Idé. Han sendte
Hertuginden, af Dinos unge Datter ind til den døende, og hun kom kort
efter tilbage og sagde, at hendes Grandonkel ønskede at tale med
Abbéen. Da tog Dupanloup Bladet fra Munden; men heller ikke
denne Gang lykkedes det dog at bringe Sagen til Afslutning. »De
har Ret,« sagde Talleyrand, »men jeg maa tale med Hertuginden;
jeg vil læse disse to Aktstykker med hende; jeg vil ogsaa gøre
en Tilføjelse, og saa skal vi være færdige.« Det var Dupanloups
eneste Trøst, at disse Ord vare udtalte med saa megen Kraft, at
Opløsningen ikke syntes at være umiddelbart forestaaende.

Dupanloup blev imidlertid i Talleyrands Salon, og det ene
Bud efter det andet gik imellem ham og Ærkebispen, som med
stor Spænding ventede paa Udfaldet af Abbéens Mission. Henad
Aften tog Hertuginden af Dino atter fat, og Talleyrand sagde:
»De véd jo nok, Madame, at jeg for længe siden har sagt Dem,
at jeg vil dø som en Søn af den katolske Kirke.« Saa foreslog
hun ham at underskrive med det samme. »Jeg skal ikke opsætte
det,« sagde han; »jeg vil blot læse disse to Stykker igennem
igen og føje noget til. Jeg skal nok sige til, naar Tiden er
kommen.« »Gør det, Fyrste, medens Deres Haand kan det.« »Vær
kun rolig; jeg skal ikke opsætte det.« Hun var imidlertid ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0686.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free