- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
678

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sympatier at tænke sig ind i den skildrede Tilstand. Det er
Digtet The Forsaken Merman, den forladte Havmand. Æmnet
for dette Digt er det, vi kende fra Folkevisen om Agnete, der
som Havmandens Hustru i otte Aar boede under Havet, men saa
kaldtes op til Jorden ved Kirkeklokkernes Klang og forlod sin
Ægtefælle og sine Børn. Men dette Æmne har Matthew Arnold,
med sin djærve moralske Sans, med sin Sympati for de
tilsidesatte, med sit Hang til det storladent tungsindige, behandlet
saaledes , at Hovedinteressen ikke, som i Folkevisen, knytter sig til
Hustruen, der vil tilbage, men at det derimod er Havmandens
Sorg over at være bleven ladt ene med sine Børn, der faar
Udtryk. Digtet staar meget højt blandt Arnolds Poesi. Vi se dér
Havmanden med Børnene nede ved Stranden, hvor de, inden
de atter maa drage tilbage til deres ensomme Hjem, forgæves
kalde paa Hustruen og Moderen. Billederne af de forladte, af den
’hvide, sandede Strandbred, de bredt susende Vinde, det stærke,
stormbevægede Hav, det ensomme, tavse Hjem paa dets Bund
forene sig gennem de mesterlig beherskede, forunderlig tungsindig
faldende Rytmer og Ord med de stadig omkvædsagtig
genkommende Raab af hjælpeløs, kærlighedsfyldt Klage til et
Indtryk af storladen, følelsesdyb Sorg, som, én Gang modtaget, dvæler
i Sindet med en underlig Magi. Ingen Prosaoversættelse vil kunne
give en Forestilling om dette Digts betagende Magt; jeg citerer
her paa Grundsproget dets Indledningsstrofer l):

Come, dear children, let us away’;

Down and away below!

Now my brothers call from the bay,

Now the great winds shoreward blow,

Now the salt tides seaward flow;

Now the wild white horses play,

Champ and chafe and toss in the spray.

Children dear, let us away!

This way, this way!

Call her once before you go —

Call once yet!

In a voice that she will know:

- „ Margaret! Margaret! “

’) Af hele Digtet har jeg andensteds i dette Hæfte forsøgt en metrisk
Oversættelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0690.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free