- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
680

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aands Horisont efterhaanden bleven udvidet mere og mere, og
Udviklingen er da gaaet bort fra den enkelte Dogmelære hen
mod mere omfattende Synspunkter. Han siger om sig selv i

Stanzas from the Grande Chartreuse, at strænge Lærere greb
hans Ungdom og rensede dens Tro og lutrede dens Ild, viste
ham Sandhedens høje, hvide Stjærne og bød ham at stirre paa
den og hige mod den. Mod alt det rent dogmatiske i Religionen
har han stærk Uvilje; det, som for ham er Hovedsagen ved den,
er den moralske, etiske Kærne, og den gælder det ham derfor at
bevare, naar Dogmerne falde. Hvor stærkt han betoner det
etiske over for Dogmet, ses af eri Sonet som følgende (The Divinity),
der tager sit Udgangspunkt i Bernhard af Clairvaux’s Ord mod
Biskop Gilbert de la Porrée paa Synoden i Rheims 1148.

„Rist det i Malmen’ — lød Sankt Bernhards Bud —

„med Demantpen, skriv det paa Klippen haard!

Det er Gud selv, der bliver synlig, naar
Guds Visdom og Guds Godhed foldes ud;

ii disse Egenskaber danne Gud.“ —

Den djærve Helgen talte vel og staar

som den, der sejred, mens de svundne Aar

hans Modparts Navn har dækt med deres Skrud.

„Guds Visdom, Godhed!" — Ja, menTaabentyder
dem vrangt, til Gud ej mere kender dem.

„Visdom og Godhed, de er Gud!" — hvor byder

Lærdom den mere simple Lære frem?

Fra Helgen eller Kirke ej den lyder;
i Ørknen, nu som fordum, er dens Hjem.

Eller han svarer dem, der letsindig raabe, at hvis Dogmerne
falde, hvis Kristus kun Var et Menneske, hvis intet guddommeligt
Øje vogter paa -vor Synd, hvis der intet Liv er efter Døden, saa
er der intet at bryde sig om, saa kunne vi leve som Dyr, —
han svarer dem ved at tage de faldne Dogmer op og vende dem
som etiske Bud mod de raabende:

„Hvorfor ikke hellere sige: Har Mennesket ikke noget andet Liv? —
Saa sæt Grundtonen højt for dette ene! — Sidder der ingen Dommer
i Himlen til at se vor Syhd? Saa adlyd den indre Dommer mere
strængt! — Var Kristus et Menneske som vi? — Ak, lad os da forsøge,
om vi ogsaa kunne blive saadanne Mennesker som han!" (Thi
Better Part).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0692.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free