- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
681

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Dr. phil. Ad. Hansen: Matthew Arnold som Digter. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men Smerten ved moralsk at være tvungen til at forlade den
gamle Tro og dog ikke overalt at føle fast Grund under
Fødderne eller at faa Svar paa alle Spørgsmaal kan undertiden fylde

ham med en Uro og et Tungsind, der har vanskeligt ved at finde

sig til Rette (se f. Eks. Stanzas from the Grande Chartreuse).

I Naturen saa’ Arnold væsentlig dens Ro og øste Lægedom
af den. Han tyr saa ofte til den, fordi han i det Liv, der føres
omkring ham, og som Pligten nøder ham til at deltage i, saa lit
fornemmer og besværes af Splittelsen og Uroen. Han kan
fornemme Splittelsen i al Almindelighed som et fælles Livsvilkaar,
som et Misforhold mellem Ævner og Stræben, der avler stadig
Usikkerhed i Ævnernes Anvendelse, saaledes som han har givet
det Udtryk i det lille Digt Self-Deception:

Hvorfor raabe vi i al vor Goren
blindt paa Ævner. som blev ej vor Del?

— Vi vort Jordliv kende vel; men førend
vi paa Jorden vaagned, var vi til.

Før vor Aand var jordfodt end, den trængte
dristig om iblandt Guds Skatte, hvor
Gaver, Ævner fandtes rigt i Mængde, —
bad om Udstyr til sin Gang paa Jord.

Da, som nu, vi sogte ivrig tage,
længselsdirrende, vor Lysts Behov;
da, som nu, en usét Magt tilbage
stødte os og gav vort Valg dets Lov.

Det var ej os selv; — men ak, hvis Tanke
styred da vor Aand den Vej. vi gik?

Hvem slog Bom for Valget, satte Skranke
for de Savn og Gaver, som vi fik?

Ti kun Gavestumper han os skænked,
intet helt: de vække Haab, og vi
tæres hen i Kamp. med Kraften lænket, —
vil vi bruge dem. saa glippe de.

Blindt vi vakle frem i Jordens Trængsel;

Ævner skyde op, men visne snart.

Han. som gav vort Sind dets Hovedlængsel,
stilled ej hin Hovedlængsel klart.

Drøm om Ævner falsk med Tanken leger,
imod Maal, der gække os, vi gaa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0693.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free